Home Hjælp Hasselmusen

Hjælp Hasselmusen

Hasselmusen er Danmarks eneste syvsover. Den er en lille brun gnaver i med en lang lodden hale. Det Sydfynske område mellem Fåborg og Svendborg er hasselmusens vigtigste område i Danmark. Hasselmusen er i dag så sjælden at den er på EU´s liste over særligt truede arter, arter Danmark har en speciel forpligtigelse til at passe på.

hasselmus_trente_moelle

opsaetning_af_hasselmuskasse

Derfor har Trente Mølle i mange år samarbejdet med Skov og Naturstyrelsen, Fyn og Helle Wilhelmsen (Danmarks førende hasselmusekspert) for at gøre forholdene for den lille charmerende gnaver bedre.

Dette er bl.a. sket ved, at vi i samarbejde med skoleklasser, har sat en masse redekasser op i de sydfynske skov. Redekasser som hasselmus kan bygge sine reder i. Kassen yder den ekstra beskyttelse, hvilket bl.a. fører til en øget overlevelse for ungerne og derved en større bestand.

Er i en skole klasse der har lyst til at være med så tilbyder vi:

- At komme ud og holde et oplæg om hasselmusens, dens biologi og fortælle om kampen for bevarelse af denne.

- Levere træ, frit og kvit, til at klassen kan bygge deres egen hasselmus kasser. (typisk 20-30 stykker). Samt en "skærekasse" til at save træet i, så det for de rigtige dimensioner.

- I samarbejde med Helle Wilhelmsen, finde et egnet område til opsætning. (gerne i nærheden af jeres egen skole).

- Tage med på tur og hjælpe med til at sætte kasserne op. Samtidig lokker vi alle kasserne med GPS, så i får et kort med jeres kasser på. Kasserne skal være sat op senest i midten af april måned.

- Tage med på en eller flere opfølgende ture, den første efteråret efter, hvor vi tjekker for hasselmus. Der er ikke hasselmusgaranti, men næste 100 % garanti for halsbåndsmus og rødmus, der også gerne benytter kasserne.

 

svanninge_bhv_tjekker_hasselmuskasser

 

hasselmus_trente_moelle_2

 

Alle elever arbejder i skolen med truede dyr – de flest vælger nok tigeren eller et andet eksotisk dyr. Men hvorfor ikke vælge et af vores egen ansvarsarter, og samtid gøre det praktiske, nærværende og samtidig være med til at gøre en forskel…

Så har i lyst til at adoptere et lille skovområde, hvor i har jeres egen kasser og arbejder med aktiv naturbevarelse – så kontakt os.

 

Alderstrin: Vi har kasser der er adopteret af alle klassetrin fra børnhaven og op til 8. klasse. Det er dog en fordel, hvis eleverne selv kan save og hamre kasserne sammen - alternativt skal der lægges en del voksen arbejde i projektet. 

Tidsforbrug: ???? Antalet af ture afhænger lidt af jer. Men 2 ture det første år og en de følgende er som regel passende. Hertil kommer timer til at lave kasserne. Oplagt som en del af natur og teknik, evt. i samarbejde med sløjdlæreren.

hasselmus-deod