Home Park of dreams

Park of dreams

Print PDF

Park of dreams

Man har lov til at drømme og uden drømme....

Målgruppe: Næsten alle.

Tidsforbrug: fra 1 time og mere. Hertil kommer  evt. efterbehandling af idéer.

Materialer: Balloner, ballonpinde og eller snor, manilamærker, elastikker og tuscher. Evt. helium.

Deltager antal: Uendeligt.

Parks of dreams  er en metode til at visualisere muligheder for udvikling af et område. Deltagerne udstyres med balloner, manilamærker og tusch. Et område traves igennem og deltagerne bedes placere sine balloner, der hvor der kunne være basis for udvikling – enten fordi her er noget værdifuldt, eller fordi der er tale om det modsatte – noget der ikke fungere.  Man kan med fordel bruge 2 farver balloner. På hver ballon sættes en manilamærke, hvorpå man skriver sin kommentar.

Bagefter går gruppen enten sammen rundt og diskutere de forskellige forslag/elementer – eller man lader folk gå rundt og se de andres kommentar/forslag og kommentere videre på dem – enten ved at skrive videre på manilamærkerne, eller ved at hænge nye mærker på ballonerne.

Når man er færdig, har man et område dækket med balloner, der (evt. via farverne og placeringerne) fortæller om højdepunkter og svagheder ved området, og kommer med løsningsforslag til at udvikle dette.

Metoden kan med fordel bruges i forbindelse med et offentlig arrangement, hvor forbipasserende får en ballon i hånden, evt. en af hver farve, og inviteres til at  komme med ideer til udvikling af området. Hvilke drømme har de?

Ballonerne hænger der resten af dagen, til diskussion og inspiration for andre interesserede borger.

Til sidst samles ideerne og skrives ned med henblik på det videre arbejde.

Kilde:

Ann Van Herzele, Kevin Collins and Veerle Heyens

Interacting with Greenspace: “Public Participating with Professionals in the Planning and Management of Parks and Woodlands