Ask

p_ask_h_17-06-8_1

Bladloppen  - Broget askebladloppe
(sym. Psyllopsis  fraxini eller Psyllopsis discrepans)

Disse smalle randrulninger på ask skyldes en af ovennævnte 2 bladlopper. Det kan ikke afgøres på gallen alene, og for at være helt sikker må man undersøge de levende dyr. På nedenstående billede er der forsøgt at fotografere et af dyrene gennem naturskolens sterolup. Ud fra det og de få oplysninger jeg har kunnet finde på nettet peger det på den sidste - men det er langt fra sikkert. Eller også er den taget fra et spil Pokemon kort - eller er det omvendt?

Inden i rullen findes adskillige hvidlige larver, ofte i forskellige stadier, ligesom voksne dyr til tider kan identificeres. Larverne afgiver en masse sukkerholdige ekskrementer, der gør at den indvending føles klæbrig. Jo ældre gallen bliver, jo mere vil man også som på venstre billede se masse af "uld" i gallen. 

p_ask_h_06-06-07_2 galmide_p_ask_-_indrullet_rand2__h_04-06-2007_3
galler_p_ask_h_19-06-07_026_4

Galmyggen - Dasineura acrophila

På askebladet kan man en gang i mellem være heldig at finde et småblad der er foldet mod midten, så der opstår en "bælg" langs midterribben. Noget af bladet kan lave en slags kantsøm langs kanten. Inden i "bælgen" lever larven af galmyggen Dasineura accrophila, en hvidlig larve med en blågrøn tarm! Der kan dog også findes larven af en anden myg, der bare snyder sig til et gratis skjul. Den er helt hvid og hedder Macrolabis pavida.

Den rigtig galmyg falder til jorden, når den er udvokset tidligt på sommeren. Her forpupper den sig nede i jorden, hvor den overvintrer.

Askebladgalmyg - Dasineura fraxini

Omkring undersiden af midternerven ses disse 1-1½ cm lange fortykninger. Ofte sidder der flere efter hinanden, som perler på en snor. På oversiden ses en spalteformet åbning. Hver galle indeholder et rum, men flere kan ofte være vokset sammen så det virker som om at hver galle indeholder flere kamre. I hvert kammer findes en lille gullig til orange myggelarve uden nogen form for ben, men med to små øjne der sidder tæt sammen. Larven forbliver i gallen til hen på efteråret, hvor den forlader gallen  og falder til jorden. Her forpupper den sig og overvintrer til næste forår.

galler_p_ask_h_19-06-07_001_5
galler_p_ask_h_19-06-07_013_6 galler_p_ask_h_19-06-07_011_7

 

Askeblomstgalmide – Aceria fraxinivora
(Sym. Eriophyes fracinivorus).


Her er  en galle der er lettest at finde om vinteren. Ser man godt efter på asketræerne, vil man til tider støde på denne meget karakteristisk galler, der om vinteren er mørkebrun til sort, mens den i starten er grøn. Gallen skyldes galmider der omdanner blomsterknopperne, til blomkålslignende knopper, således at de ikke udvikler sig. Til tider kan man se hele træer angrebet, mens det andre gange kun er en enkelt eller flere blomsterstande, der er angrebet.

askeblomst20galmide_8
?????????????

Er dette mon en galle? Den lille 1 mm store sag blev fundet spredt rundt på bladet. Typisk 4-5 stk på hvert småblad. Kender nogen svaret, hører vi gerne om det.

p_ask_h_17-06-07_1_9