Birk

På birketræet kan man finde ret mange forskellige slags galler, omkring 20 forskellige. De fleste dog ikke særlig karakteristiske, men især en er kendt af alle - Heksekosten.
taphtina20betulina20-22-02-10_1

Heksekost - Taphrina betulina.

Heksekosten på birketræer, er nok hvad de færreste vil forbinde med en galle. I dette tilfælde skyldes det en svamp, Taphrina betulina, der via kemisk påvirkning får knopperne til at forgrene sig heldt vildt, således af der fremkommer de karakteristiske heksekoste.

Heksekosten eller som den også kaldtes dverrekost (dvarrefolket var et underjordisk bjergfolk) blev i gamle dage tillagt magiske krafter. F.eks var det godt, især St. Hans aften før solnedgang, var det en god ide at stryge alle køer og heste 3 gange over ryggen med en troldkost, som værn mod hekse. Heksenen havde en sær trang til at stjæle fløden og smørret, så derfor var dette en rigtig god idé med denne handlig.

( Kilde: Folk og Flora 1)

Birkeknopgalmide -
Acalitus calycophthirus
(sym. Aceria c. og Eriophyes c.)

I disse omdannede birkeknoppe lever en lille ca. 3 mm. stor galmide, ofte i meget stort tal. Det kan være en rigtig sjov oplevelse at skærer en knop over og studere livet i gallen under en sterolup. Knoppen springer aldrig ud, og ender til sidst med at tørre ind og blive brun.

Vi forsøger om vi kan vende tilbage med et billede at miderne.

birkeknopgalmide20-20acalitus20calycophthirus202017-05-10_2
acalitus20rudis20-20svanninge20bjerge2020-06-09_3 Galmiden - Acalitus rudis
(sym. Aceria r. og Phytoptus r.)

Filt galle på undersiden af bladet, kan dog i sjældne tilfælde også kunne træffes på oversiden. Hvert ”hår” har en lille ”knop” i enden. Dette ses tydeligt hvis man kigger på gallen med lup. Gallen er først hvidlig, sener mere gullig, for til sidst at blive rustbrun. Minde lever mellem ”hårene”, hvorfra den også suger næring.
Den mest alm. filtgalle på birk, ud af godt en håndfuld forskellige.