Eg

Egetræet er suverænt den plante, der bærer flest forskellige galler, op mod 45 forskellige.

Herunder et udsnit af de almindeligste og mest karakteristiske.  

trente_mlle_10_aug_2006_paa_eg_1

trente_lund_02-08-07_29_2

 

Galhvepsen - Andricus fecundator
"Egerose" - "Egekogle" eller "Ananas Galle"

Ege-rosen også kaldet "Egekogle" eller "Ananas Galle" findes på unge skud fra først på sommeren og et godt stykke hen på efteråret. Gallen skyldes galhvepsen Andricus fecundator

Galhvepsen – Andricus kollari
  "Marmorkuglegalle"

Denne meget karteristiske galle skyldes galhvepsen – Andricus kollari. For bare et par år siden skrev vi her på hjemmesiden: " I Danmark er arten ret sjælden, idet den kun er fundet på en en god håndfuld findesteder. Et enkelt fund på Sjælland, 3-4 steder i Jylland og 2 steder på Fyn. De 2 steder på Fyn er henholdsvis på Trente Mølle og på Lærkedal." 

 Det ser dog ud til at denne galhveps spreder sig med rivende hast, i hvert fald her på Sydfyn, Nu finder vi den næsten alle steder, hvor vi leder, og hvor der er forholdsvis unge egetræer. 

marmorkuglegalle20-20laerkedal2017-09-08205_3

Gallen findes lettest om efteråret, og da er den meget hård og bære med rette sit navn. På gallen vil man oftest finde et rundt hul, der hvor hvepsen efter end forpupning har gnavet sig ud for at forlade stedet. Der er her tale om hanner og hunner, der straks parrer sig, hvorefter hunnen nu, ifølge litteraturen, flyver ud for at finde en tyrkisk-eg. Her ligger hun æg i træets knopper, og en helt ny galle opstår, denne gang med ukønnede individer. Disse galler er meget mindre og ser helt anderledes ud. Længe troede man, at der var tale om en helt anden art.Senere kommer der så en ukønnet generation, der ligger æg på stilk-eg og det hele gentager sig.

andricus20kollari20-laerkedal_4

andricus_lingnicola

 

Galhvepsen – Andricus lignicolus

En art der umiddelbart godt kan ligne en ”marmorkuglegalle”. Men ved nærmere eftersyn er der dog en række forskelle. Farven hos lignicola er noget mørkere og starter med at være grå for senere at blive brun. Overfladen er heller ikke så glat som hos kollari. Et andet kende tegn er at hullet altid sidder  tæt på stedet, hvor gallen er fæstnet på træet, mens den hos kollari sidder langt fra dette.

Gallen er formentlig en nyindvandret art til Danmark, og blev i første omgang fundet af Gunnar Knudsen ved Faaborg. 2009 kendes 4 fund i DK, hvoraf de 3 i nærheden af Faaborg (Faaborg, Ø. Hæsinge og Holstenshus). Det 4. kendte fund er fra Holmegårdsmose på Sjælland. Arten er formentlig overset, og de næste år vil vi se mange nye fund. 
Vi hører gerne om fund af denne art.

Galhvepsen – Neuroterus quercusbaccarum.
"Linsegalle"

 Denne linsegalle, som er et meget alm. syn på egeblade i sensommeren og efteråret skyldes galhvepsen Neuroterus quercusbaccarum. Den kan være yderst talrig på undersiden af egebladet, og kan undertiden dække bladet helt.

Gallerne falder af bladet i september, hvor de faldet til jorden som frø. Her svulmer de op ved hjælp af vand og larven lever videre inden i gallen, hvor den overvintrer og forpupper sig.

 trente_lund_02-08-07_41_5

vindruegalle20-20neuroterus20quercusbaccarum20-20svanninge20bakker2013-05-09206_6 Galhvepsen – Neuroterus quercusbaccarum
"Vindruegalle"

Denne galle er skyldes sammen galhveps som ovenstående. Om foråret kommer en ny generation frem der lægger æg i egetræets hanblomster, hvorved en helt anden slags galle fremkommer, den såkaldte vindruegalle. Her er der tale om en kønnet generation, hvor det både findes hanner og hunner, mens "Linsegallen" udelukkende består at hunner. Gallen ind imellem findes på et blad, som det ses herunder.

 neuroterus_quercusbaccarum_trente_moelle_29-05-10

Galhvepsen – Andricus quadrilineatus

egetræets hanrakler findes disse omkring 4 mm. lange galler. Gallerne er modsat ovenstående art ikke runde men mere ovale og ofte også en smulle rynkede. Fra starten er de grønne, men bliver efterhånden mere og mere røde til violette. Gallen findes som her ofte flere samme på raklerne. Der er her tale om en genration udelukkende bestående af hunner. Samme galhveps kan lave anden galle på selv bladet, den er det dog ikke lykkedes at finde endnu. Den kønnede generation af den galle er ikke kendt, så den har vi heller ikke kunnet finde Wink

andricus_quadrilineatus_trente_moelle_29-05-10

neuroterus_numismalis_-_trente_lund_02-08-8_7

Galhvepsen – Neuroterus numisalis
"Knapgalle"  

På egebladets underside findes ofte disse smukke knapgaller. Navnet hentyder til at gallen, der er ca. 3 mm stor, ligner en knap af den gammeldags type, man lavede ved hjælp af sytråd.

Gallen skyldes galhvepsen Neuroterus numisalis, der lægger sine æg på egebladet i juni – juli måned. Gallerne, der en ren hunlig generation, falder til jorden i september/oktober. Her svulmer gallen op som hos linsegallen, og larven overvintrer inden i gallen, hvor den også forpupper sig. Næste forår ligger den rent hunlige generation æg i de nyudsprungne egeblade og en kønnet generation fremkommer. Den galle ser helt anderledes ud. Fotografen er på vej.Smile

Galhvepsen -  Cynips quercusfoli
"Stor Galæble"

Denne galle er nok en af de mest kendt galler på egetræets blade, og den de fleste ligger mærke til. Gallen er 10-20 mm. stor, først grøn der senere bliver rødlig især på solsiden. Gallen er meget blød og skæres let over. Finder man gallen i oktober månede, vil man når man skærer den over, ofte kunne finde en næste flyvefærdig hveps inde i gallen. Denne galle indholder meget store mængder af garvesyre og er tidligere blevet brugt når man skulle garve skin, ligesom den er blevet brugt til at fremstille skriveblæk med.

På billdet til højre ses et eksemplar at galhvepsen, der blev klækket kunstigt i december 2016. Det er relativt let klække dem. Blot de placeres i et glas eller lign, hvor de ikke tørre helt ud, så er der næsten altid gevindst.

stor_galaeble

stor galaeblehveps cynips quercusfolii- hbbet 2

Ege-kartoffelgalhveps -  Biorhiza pallida
"Kartoffelgalle"

En galle der er meget svær at overse, og som oftest opdages på lang afstand som på billedet til højre. Kommer man tættere på vil man se en stor galle, der når man skærer den over, vil man iagttage et svampet indre, fuldt med rigtig mange larver. Ikke ualmindelig op til 30 stk. Når hvepsen er udklækket, lægger den æg på egetræets rødder, hvor nye galler dannes, og hvorfra næste generation næste forår klækkes.

ege-kartoffelgalhveps_biorhiza_pallida

ege-kartoffelgalhveps_biorhiza_pallida_

 

galhvepsen__cynips_longiventris_trente_lund_02-08-07_6_8 Galhvepsen – Cynips longiventris
"Dannebrogsgalle"
  

Dannebrogsgallen er en af de mest iøjnefaldende galler på egebladets underside, og man er ikke i tvivl om, at det er den, når man finder den. De 8-11 mm store galler er med deres tydelige røde og hvide bånd lette at kende. Ofte finder man flere på samme blad. Skærer man gallen over, finder man først på sæsonen, en lille hvid larve. Senere kan man være heldig at finde puppen, eller den fuldt uvoksne galhveps. Galhvepsen klækkes i november – december og lægger æg i hvilende knopper på grene og stammer. På billedet ses også linsegallen – Neoroterus quercusbaccarum.

Galhvepsen - Andricus curvator

Gallen ses som en udbuling på begge sider af bladet, skyldes den kønnede generation af galhvepsen Andricus curvator. Findes fra maj og frem. Inde i gallen ses flere små hvide larver, og det virker som om gallen er delt op, med en tynd væg, så der optræder små rum. Gallen er ca. 7 - 10 mm stor, og forkommer først friks grøn, senere bliver den mere brunlig. I juni vil man kun se hullerne fra myggene der nu har forladt gallen, og parret sig, Hunnen lægger nu æg i egetræets knopper, hvor en ny  generation vil udevikle sig - denne gang dog udelukkende af hunner.

andricus20cuvator201_9

Det latinske navn curvator henviser til at bladet ofte virker noget forvrænget når man finder den. Dette er et godt kendetegn, når man skal lede efter den.

På det øverste billede ses selve galhvepsen, der kom ud af en af de 2 galler på det nederste billede, efter at disse var blevet opbevaret i et lille glas 3- 4 dage.

andricus20curvator20tm2017-06-09201_10

andricus20solitarius20-20haastrup20bjerge20-2021-06-09202_11

Galhvepsen - Andricus solitarius

Denne lille karteristike galle skal man se godt efter for at finde. Har man tilgengæld fundet den så er man ikke i tvivl. Galle sidder enkeltvis, i sjældne tilfælde 2 sammen.  1- 1,5 cm lang, med en et bøjet "næb" der består af hår, når gallen er frisk. Håren falder dog af ved modenhed. Fra denne galle klækkes en hanlig og hunlig generation i august- september månede.

Gallen her er fundet i Håstrup Bjege i juni månede, og er sikkert en levn fra året før?

Vi hører meget gerne om fund af denne galle - især på Trente Mølle. 

Galhvepsen - Andricus inflator

Her ses et par gamle fra året før, fundet i marts månede. I det hele taget er det langt det letteste af finde disse galler i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på træerne. I  disse gamle galler findes et langt og smalt hul. I bunden har en lille hvid larven levet. Gallen her skyldes den kønnede generation af galhvepsen, der klækker i juni og lægger æg i egens knopper. Herefter udvikles en lille 4 mm kuglerund galle med en lille vorte i spidsen. Denne galle indeholder udelukkende hunner. Håber snart vi kan vise foto af denne galle, men den er noget svære at finde.

andricus_inflator_trente_moelle_13-03-10

macrodiplosis_dryobia_tm_17-06-09

Galmyggen - Macrodiplosis dryobia

Gallen ser ud som om at bladet er foldet i spidsen. Først grøn - senere brun. Inden i gallen holder en lille hvid larve til.