Trente

SITE SLOGAN

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size
trente_foraarI den udstrækning Trente Mølle ikke bruges til lejrskole, kursusvirksomhed, eller andre relevante natur-, friluftsliv- eller miljømæssige arrangementer, kan stedet lejes af private eller virksomheder.

Hvis I skal bruge et sted til et firmaarrangement, en privat fest eller lignende, kan Trente Mølle være en mulighed. Her er masser af plads, såvel ude som inde – og ikke mindst ligger stedet helt fantastisk med 2 mølledamme, en lille rislende bæk og masser af skov.

I hovedbygningen findes en spisestue, der kan rumme op til 50 personer, og i forbindelse hermed en mindre spisestue med plads til ca. 10 personer. Denne inddrages til den store spisestue med en fransk dør.

Det flotte, gamle møllerum, står idag umøbleret og kan anvendes til dans, spisning, mødelokale mv.

Udover det, findes der flere små rum, der fx kan bruges til gruppelokaler, vores kontor, samt ikke mindst vores fine lille pejsestue, hvor I kan tænde op i pejsen og slappe af foran ilden.  

Køkkenet er udstyret med komfurer, ovne, 3 min.opvasker, køleskab og kummefryser, samt glas, bestik og service til 60 personer.

I 2004 fik vi en ny værelsesfløj, med 32 sengepladser fordelt på 9 værelser af eksklusiv lejrskolestandard.

I mellembygningen forefindes naturskolen, energiværkstederne og vore store mødelokale.

Det store mødelokale er det muligt at leje seperat til fx. foreningsarbejde.

Et helt specielt tilbud er, at I har mulighed for at bestille en natur- frilufts eller energivejleder til at lave et arrangement for jer, under jeres ophold på Trente Mølle.  Skal I ”luftes” mellem kaffen og middagen, laver vi gerne en tur ud i terrænet, med kulturhistorisk, biologisk eller andet indhold - eller hvad med at lade konfirmanden, og alle kammeraterne komme en tur op i vores høje bøgetræer og se livet sådan lidt fra oven?

For spørgsmål vedrørende udlejning – kontakt os venligst...

Indgang nr.1:
2 bruserum m. håndvaske

Indgang nr.2:
Værelse/stueplan:   6 personer i køjesenge
Værelse 1.sal:         2 personer i enkeltsenge
Fælles toilet m. håndvask

Indgang nr.3:
Værelse/stueplan:    2 personer i enkeltsenge
Toilet m. håndvask

Indgang nr.4:
Værelse/stueplan:    4 personer i køjesenge
                                  1 person i enkeltseng
Toilet m. håndvask

Indgang nr.5:
Værelse/stueplan:    4 personer i køjesenge
                                  1 person i enkeltseng
Toilet m. håndvask

Indgang nr.6:
Værelse/stueplan:     4 personer i køjesenge
Værelse 1.sal:           2 personer i enkeltsenge
Fælles toilet m. håndvask

Indgang nr.7:
Værelse/stueplan:     4 personer i køjesenge
Værelse 1.sal:           2 personer i enkeltsenge
Fælles toilet m. håndvask


Der forefindes dyne og hovedpude til alle senge - UDEN SENGELINNED.

Til alle overnatninger SKAL medbringes lagen og hovedpudebtræk, sovepose ELLER dynebetræk.