Trente

SITE SLOGAN

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Naturen bugner med lækre sager der kan spise.  Bær, nødder og svampe er kendt af de fleste, men i de senere år er der kommet fokus på brugen af forskellige urter i madlavningen. De "rigtige" restauranter eksperimenter med naturens urter som en del af menu kortet.

Vi har på Trente Mølle arbejdet med ”Spis din grøftekant” i rigtig mange år, og eksperimenter gerne med ukrudtet i køkkenet.

Her er det  mening, at  vi efterhånde  vil bringe et udvalg af  vores egne favorit opskrifter.

Find opskrifterne i menuen til venstre.

Hvordan man får fat i fuglegræs, det behøves man næppe at bekymre sig om. Der er alle steder og  de fleste husejer der har den i haven kender den som et besværligt ukrudt, der sætter frø det meste af året og breder sig hurtigt.

Men enhver medalje har 2 sider, og her er den anden side heldigvis meget mere positiv. Fuglegræs smager rigtig godt, og er en af de meste lækre og sprøde urter der findes i haven.

Kender man ikke fuglegræs, så kig på billederne her. Gå på jagt efter en lille hvid blomst, der umiddelbart ser ud til at have 10 kronblade. Men  ser man godt efter, så er der faktisk tale om 5 kronblade, der blot er meget dybt udskårne. 

Og har man ikke en have, så fortvivl ikke den er let at finde rigtig mange steder i den danske natur, især hvor der er god næring i jorden. Steder der jo i dagens Danmark jo ikke ligefrem er en mangelvare. 

Fuglegræs skal spise frisk, og er ikke særlig velegnet til at gemme i køleskabet til næste dag. Men hvad betyder det, når man som regel kan finde den lige uden for døren. Brug den i salater, som det friske grønne drys, eller brug den som spinat, i wookretter eller lign. Skal den bruges varm, så tilsat den kort tid før retten skal serveres. 

Eller prøve tærten her under, som vi har fundet på en engelsk hjemmeside og bearbejde til danske forhold og mål. 

Og at den smager godt, det har man længe vidst. Fuglegræs var en af de planter man fandt i Tollundmandens mave.

God appetit

fuglegræs 

Fuglegræs Pie

Lav en portion tærtedej, der passer til en almindelig tærteform. Sæt dejen på køl oggå i gang med fyldet.

Hertil skal bruges:

7½ dl. fuglegræs
250 g bacon
1 hakket løg
3 store æg
3-4 dl creme fraich
1. spk mel
lidt revet muskatnød

Som man kan se, så ligner det på mange måder en klassisk spinattærte, hvor spinaten er skiftet ud med fuglegræs.

Start med at gør fuglegræsset klar. Pil det bedste fra, så gamle blade, rødder og lign. ikke kommer med. Skyl det herefter og tør det i en salatslynge eller brug et viskestykke.

Hak nu fuglegræsset. 

Så skal baconen steges til den begynder at blive brun. Tilsæt så det hakkede løg. Når løg og bacon er stegte tilsætte de til den hakkede fuglegræs. Undgå fedtet fra baconen.

Pisk nu æg, creme fraiche, mel og muskatnød sammen. 

Bland det hele sammen og læg det i tærteformen, der er beklædt med tærtedejen. Forbag evt. tærtedejen en smulle først.  

Bages ved 225 grader til tærten er gylden og æggemassen er stivnet.

Servers evt. med en tomatsalat, garneret med frisk fuglegræs.

God appetit

 alm fuglegræs