Eg

Egetræet er suverænt den plante, der bærer flest forskellige galler, op mod 45 forskellige. Herunder er et udsnit af de mest almindelige og mest karakteristiske. 

Artiskokgalhveps (Andricus fecundator)
“Egerose”, “Egekogle” eller “Ananas Galle”

Ege-rosen også kaldet “Egekogle” eller “Ananas Galle” findes på unge skud fra først på sommeren og et godt stykke hen på efteråret. Gallen skyldes galhvepsen Andricus fecundator

Marmorkugle-Galhveps  (Andricus kollari)
“Marmorkuglegalle”

Denne meget karakteristiske galle skyldes galhvepsen Andricus kollari. For bare et par år siden skrev vi her på hjemmesiden: “I Danmark er arten ret sjælden, idet den kun er fundet på en god håndfuld findesteder. Et enkelt fund på Sjælland, 3-4 steder i Jylland og 2 steder på Fyn. De 2 steder på Fyn er henholdsvis på Trente Mølle og på Lærkedal.” 

Det ser dog ud til at denne galhveps spreder sig med rivende hast, i hvert fald her på Sydfyn. Nu finder vi den næsten alle steder, hvor vi leder, og hvor der er forholdsvis unge egetræer.

Gallen findes lettest om efteråret, og da er den meget hård og bærer med rette sit navn. På gallen vil man oftest finde et rundt hul, der hvor hvepsen efter endt forpupning har gnavet sig ud for at forlade stedet. Der er her tale om hanner og hunner, der straks parrer sig, hvorefter hunnen nu, ifølge litteraturen, flyver ud for at finde en Frynse-eg (også kaldet Tyrkisk eg). Her ligger hun æg i træets knopper, og en helt ny galle opstår, denne gang med ukønnede individer. Disse galler er meget mindre og ser helt anderledes ud. Længe troede man, at der var tale om en helt anden art. Senere kommer der så en ukønnet generation, der ligger æg på stilk-eg og det hele gentager sig.

Galhvepsen  (Andricus lignicolus)

En art der umiddelbart godt kan ligne en ”marmorkuglegalle”. Men ved nærmere eftersyn er der dog en række forskelle. Farven hos lignicola er noget mørkere og starter med at være grå for senere at blive brun. Overfladen er heller ikke så glat som hos kollari. Et andet kendetegn er, at hullet altid sidder tæt på stedet, hvor gallen er fæstnet på træet, mens den hos kollari sidder langt fra dette.

Gallen er formentlig en nyindvandret art til Danmark, og blev i første omgang fundet af Gunnar Knudsen ved Faaborg. 2009 kendes 4 fund i DK, hvoraf de 3 er i nærheden af Faaborg (Faaborg, Ø. Hæsinge og Holstenshus). Det 4. kendte fund er fra Holmegårdsmose på Sjælland. Arten er formentlig overset, og de næste år vil vi se mange nye fund. 
Vi hører gerne om fund af denne art.

Linsegalhveps (Neuroterus quercusbaccarum)
“Linsegalle”

Denne linsegalle, som er et meget almindligt syn på egeblade i sensommeren og efteråret skyldes galhvepsen Neuroterus quercusbaccarum. Den kan være yderst talrig på undersiden af egebladet, og kan undertiden dække bladet helt.

Gallerne falder af bladet i september, hvor de falder til jorden nærmest som frø. Her svulmer de op ved hjælp af vand, og larven lever videre inden i gallen, hvor den overvintrer og forpupper sig.

Linsegalhveps (Neuroterus quercusbaccarum)
“Vindruegalle”

Denne galle skyldes samme galhveps som ovenstående. Om foråret kommer en ny generation frem, der lægger æg i egetræets hanblomster, hvorved en helt anden slags galle fremkommer, den såkaldte vindruegalle. Her er der tale om en kønnet generation, hvor der altså både findes hanner og hunner, mens “Linsegallen” udelukkende består af hunner. Gallen kan ind mellem findes på et blad, som det ses på det andet billede.  Så altså en art, der kan lave mange forskellige galler.

Galhvepsen Andricus quadrilineatus

 egetræets hanrakler findes disse omkring 4 mm lange galler. Gallerne er modsat ovenstående art ikke runde men mere ovale og ofte også en smule rynkede. Fra starten er de grønne, men de bliver efterhånden mere og mere røde til violette. Gallen findes, som her, ofte flere sammen på raklerne. Der er her tale om en generation udelukkende bestående af hunner. Samme galhveps kan lave en anden galle på selve bladet, den er det dog ikke lykkedes at finde endnu. Den kønnede generation af denne galle er ikke kendt, så den har vi heller ikke kunnet finde.

Knapgalhveps (Neuroterus numismalis)
“Knapgalle”  

På egebladets underside findes ofte disse smukke knapgaller. Navnet hentyder til at gallen, der er ca. 3 mm stor, ligner en knap af den gammeldags type, man lavede ved hjælp af sytråd.

Gallen skyldes galhvepsen Neuroterus numisalis, der lægger sine æg på egebladet i juni – juli måned. Gallerne, der en ren hunlig generation, falder til jorden i september/oktober. Her svulmer gallen op som hos Linsegallen, og larven overvintrer inde i gallen, hvor den også forpupper sig. Næste forår ligger den rent hunlige generation æg i de nyudsprungne egeblade og en kønnet generation fremkommer. Den galle ser helt anderledes ud. Fotografen er på vej.

Stor Galæblehveps (Cynips quercusfoli)
“Stor Galæble”

Denne galle er nok en af de mest kendt galler på egetræets blade, og den de fleste lægger mærke til. Gallen er 10-20 mm stor, først grøn og senere rødlig – især på solsiden. Gallen er meget blød og skæres let over. Finder man gallen i oktober måned, vil man, når man skærer den over, ofte kunne finde en næsten flyvefærdig hveps inde i gallen. Denne galle indeholder meget store mængder af garvesyre og er tidligere blevet brugt, når man skulle garve skind, ligesom den er blevet brugt til at fremstille skriveblæk med.

På billedet til højre ses et eksemplar at galhvepsen, der blev klækket kunstigt i december 2016. Det er relativt let klække dem. Blot de placeres i et glas eller lignende, hvor de ikke tørrer helt ud, så er der næsten altid gevinst.

Ege-kartoffelgalhveps (Biorhiza pallida)
“Kartoffelgalle”

En galle der er meget svær at overse, og som oftest opdages på lang afstand som på billedet til højre. Kommer man tættere på, vil man se en stor galle, hvor man kan iagttage, når man skærer den over, et svampet indre fyldt med rigtig mange larver. Ikke ualmindeligt op til 30 stk. Når hvepsen er udklækket, lægger den æg på egetræets rødder, hvor nye galler dannes, og hvorfra næste generation næste forår klækkes.

Dannebrogsgalhveps (Cynips longiventris)
“Dannebrogsgalle”
  

Dannebrogsgallen er en af de mest iøjnefaldende galler på egebladets underside, og man er ikke i tvivl om, at det er den, når man finder den. De 8-11 mm store galler er med deres tydelige røde og hvide bånd lette at kende. Ofte finder man flere på samme blad. Skærer man gallen over, finder man først på sæsonen en lille hvid larve. Senere kan man være heldig at finde puppen, eller den fuldt udvoksede galhveps. Galhvepsen klækkes i november – december og lægger æg i hvilende knopper på grene og stammer. På billedet ses også Linsegallen Neoroterus quercusbaccarum.

Galhvepsen Andricus curvator

Gallen som ses som en udbuling på begge sider af bladet, skyldes den kønnede generation af galhvepsen Andricus curvator. Findes fra maj og frem. Inde i gallen ses flere små hvide larver, og det virker som om gallen er delt op med en tynd væg, så der optræder små rum. Gallen er ca. 7-10 mm stor, og forekommer først frisk grøn. Senere bliver den mere brunlig. I juni vil man kun se hullerne fra myggene, der nu har forladt gallen og parret sig. Hunnen lægger nu æg i egetræets knopper, hvor en ny generation vil udvikle sig – denne gang dog udelukkende hunner.

Det latinske navn “curvator” henviser til, at bladet ofte virker noget forvrænget, når man finder den. Dette er et godt kendetegn, når man skal lede efter den.

På det øverste billede ses selve galhvepsen, der kom ud af en af de 2 galler på det nederste billede, efter at disse var blevet opbevaret i et lille glas 3-4 dage.

Galhvepsen Andricus solitarius

Denne lille karakteristike galle skal man se godt efter for at finde. Har man til gengæld fundet den, så er man ikke i tvivl. Gallen sidder enkeltvis, i sjældne tilfælde 2 sammen. Den er 1- 1,5 cm lang, med et bøjet “næb”, der består af hår, når gallen er frisk. Hårene falder dog af ved modenhed. Fra denne galle klækkes en hanlig og hunlig generation i august – september måned.

Gallen her er fundet i Håstrup Bjerge i juni måned, og er sikkert et levn fra året før?

Vi hører meget gerne om fund af denne galle – især på Trente Mølle. 

Galhvepsen Andricus inflator

Her ses et par gamle (fra året før) galler fundet i marts måned. I det hele taget er det langt det letteste at finde disse galler i vinterhalvåret, hvor der ikke er blade på træerne. I disse gamle galler findes et langt og smalt hul. I bunden har en lille hvid larve levet. Gallen her skyldes den kønnede generation af galhvepsen, der klækker i juni og lægger æg i egens knopper. Herefter udvikles en lille 4 mm kuglerund galle med en lille vorte i spidsen. Denne galle indeholder udelukkende hunner. Vi håber, at vi snart kan vise et foto af denne galle, men den er noget svære at finde.

Galmyggen (Macrodiplosis pustularis)

Gallen ser ud som om, at bladet er foldet i spidsen. Først grøn – senere brun. Inde i gallen holder en lille hvid larve til.