Trente

SITE SLOGAN

  • Increase font size
  • Default font size
  • Decrease font size

Tag på svampetur

Svampene er efterårets helt store hit – her er, alt hvad der skal til. En fascinerende verden med masser af gode historier, overraskende biologi, kulinariske oplevelser og chancen for at tage fejl!!!

Svampene er et af Trente Mølles specialer, og vi tilbyder svampeture på ethvert niveau og til enhver aldersgruppe.

Et typisk forløb med en klasse varer omkring 3 timer. Vi drager sammen ud  i skoven og samler svampe. Undervejs fortælles der, der leges og ikke mindst så får vi alle sanserne i brug. Man kan ikke bestemme svampe uden at smage, lugte, føle eller kysse svampen…..

guldgaffel_svanninge_bjerge_22-09-07
svampetur_-_6_kl_med_forldre_1 Er der masser af spisesvampe, er der mulighed for at vi slutter af med at tilberede svampene på et stormkøkken. Gerne på en solbeskinnet plet et sted ude i skoven. Eleverne deles ind i hold, så de i mindre grupper laver hver deres lille svamperet.  

Da mængden af svampe ved Trente Mølle trods alt er forholdsvis begrænset, laver vi også ture i andre skove, og laver således gerne undervisningsforløb i en skov tæt på din skole. 

Svampeturen er også den ideelle tur for foreningen, personaleklubben, lærergruppen, seminariet, private etc. Vi arrangerer hvert år mange ture for meget forskellige grupper. Specielt er det et rigtig godt arrangement for familiegrupper. Er der børn med, er der næsten garanti for, at vi finder noget nyt, spændende og anderledes. 

Personalekurser på den enkelte institution, hvor vi får afmystificeret en masse omkring svampene, og lærer om, hvordan man skal forholde sig, hvis børn spiser svampe etc., er meget populære. Vi kommer gerne over hele Fyn.

troldsmr_-_trente_mlle_1-2
lof_-_svampekursus Hvert år afholderTrente Mølle et eller flere svampekurser i samarbejde med LOF. Det forløber som regel over 3 hverdagsaftener og en hel lørdag eller søndag. Tilmelding gennem LOF .

Vi afholder en række offentlige svampeture, og når vi gør det, bliver de annonceret her på hjemmesiden.

Se mere under rubrikken "Offentlige ture"

 Man kan også finde sammen i en lille flok og så bestille sin helt egen svampetur. Det er billigere, end du tror.

kontakt os venligst...  
blomkaalssvamp_- slank_snylteklle_trente_mlle galleskrhat