Home Øhavsstien
Øhavsstien

Øhavsstien - en af Danmarks længste vandreruter.

Øhavsstien der bliver indviet i julen 2007, er en 220 km lang vandrest, der omkranser Det Sydfynske Øhav. Her kan man vælge kortere eller længere stiforløb. 

Fra starten af forløbet, har Trente Mølle haft den fornøjelse at været blandet ind i planlægningen af forløbet i den gamle Faaborg Kommune. Efter vores opfattelse er det ikke blevet så ringe endda. 37 km varieret sti går gennem den gamle kommune, fra Falsled til Fjællebroen.

oehavstien_maj_2007_1
oehavsstien_dec_2006_faaborg_-_svanninge_bakker_11_2 Trampestier, gamle hulveje, smukke skov og markveje krydser gennem en meget varieret og smuk natur. Kulturspor krydses, landsby miljøer opleves og ”bjerge” bestiges. Trebjerg, Svanninge Bjerge og Lerbjerget et par eksempler på udsigtspunkter, der kan tage pusten fra de fleste. Storslåede udsigter over det Sydfynske landskab og ø-havet åbner sig for en. Her er højt til himlen.

Derfor tilbyder Trente Mølle:
Offentlig guidede turer. Sommer som vinter, og gerne med forskelligt tema. Turene annonceres bl.a. her på vores hjemmeside. . 

Ture for skoler, foreninger, firmaer, turister eller andre der gerne vil opleve stien, eller dele af den med en guide der kender området, og kan fortælle masser af historier under vejs. Forskellige temaer kan lægges ind på turen, hvis dette er et ønske. 

Færdige arrangementer fra få timer til flere dage eller hele uger.  Med eller uden overnatning undervejs. Seng eller bivauk. Med eller uden proviant.   Rygsække, liggeunderlag, kogegrej kan stilles til rådighed. 

Så var det noget med en guidet tur på øhavsstien? – kontakt os venligst...  

Ved Trente Mølle findes en primitiv overnatningsplads som små grupper op til 4-5 personer er velkomne til at bruge uden anden aftale. I forbindelse med bygningerne er der et offentligt toilet, hvor der også er muligt at hente vand.  

oehavstien_20-05-07_3

Er der tale om større grupper har vi andre muligheder, men så bedes i kontakt os først.

Er du interesseret i at opleve stien på egen hånd, få flere oplysninger eller downloade kort kan du finde meget mere her: Link til Øhavsstien