Spis kysten

Forløb: Den kystnære natur rummer store oplevelser og giver ikke mindst nogle rigtig gode bud på spiser som man som kyndig naturbruger kan hjemtage til sit køkken eller indtage lige der i bølgeslaget. Vi har sammensat et forløb som sigter på at give deltagerne en introduktion til den kystnære natur og livet i det lave vand. Sammen går vi på jagt efter spiselige sager i og ved havet og bruger tid på at tilberede smagsprøver over bål. Forløbet er relevant for skoleklasser med hang til friluftsmad, eller lystfiskeren, ornitologen eller andre, der ønsker at blive skarpere på hvad der findes derude i den kystnære natur, og hvordan man bringer havet ind i sit køkken.

Målgruppe: Forløbet er udviklet til en skoleklasse fra ca. 4 klassetrin, men kan sagtens tilpasses og være relevant for andre målgrupper. Varighed 2 til 4 timer afhængig af målgruppe.