Faciliteterne på Bittenhus

"I den udstrækning Bittenhus ikke bruges til lejrskole, kursusvirksomhed eller andre relevante natur-, friluftsliv- eller miljømæssige arrangementer, kan stedet lejes af private eller virksomheder."

Bittenhus ligger perfekt: En spytklat fra Nakkebølle Skov, et stenkast fra Øhavet og ganske få åretag fra den hyggelige havn i Fjællebroen. Adressen: Sanatorievej 14 B. 5600 Faaborg Det er et oplagt sted til en lejrskole, et kursus, et dagsarrangement, et personale-arrangement eller ...

Bittenhus skaber de perfekte rammer om et godt arrangement. Med eller uden én af vores naturvejledere kan børn, unge og voksne få nogle formidable oplevelser og udfordringer med Øhavets natur og friluftsliv:

Ekspeditioner på lavt vand med undersøgelser af dyr og planter. Udforskning med snorkeludstyr. En kajaktur til Avernakø eller en vandretur på Øhavsstien, som går lige forbi. Ring evt. og snak med vores naturvejleder Tue, der ved alt om aktiviteterne i og på havet, og vil kunne hjælpe med at arrangere det meste.

Stedet kan, i det omfang det ikke bliver brugt til andet, som tidligere nævnt lejes af private. Andre arrangementer har dog fortrinsret.

To bygninger på i alt 276 kvadratmeter, der rummer 33 sovepladser, som er fordelt på 2 lederrum a to sovepladser, et værelse med en enkelt seng samt 2 sovesale. Sovesal 1 er med 12 sovepladser, sovesal 2 er med 16 sovepladser. Grunden på 3600 kvadratmeter er lukket og tryg også for små børn.

Da priserne varierer meget efter formål, antal, tidspunkt etc., bedes I ringe eller skrive til os og høre nærmere. Skriv lidt om, hvem I er, hvad I skal bruge stedet til etc., så skal vi hurtigt vende tilbage med en pris.

Adressen: Sanatorievej 14 B, Nakkebølle 5600 Faaborg