Lejrskole

Lejrskoler…

…Vi elsker lejrskoler, og det gør børnene også. Vi har heldigvis stadig rigtig mange lejrskoler, trods det at mange skoler og kommuner lukker ned for muligheden for at elever og lærere tager på lejrskole sammen.

Når vi ser, hvad en lejrskole kan gøre ved en klasse, fagligt, socialt og oplevelsesmæssigt, så var det ikke der, vi ville spare. Og fordi vi har et hjerte, der banker for, at eleverne får lov til at komme afsted, så koster det også kun en brøkdel at leje Trente Mølle eller Bittenhus i forhold til, hvad alle andre skal betale. Og I har oven i mulighed for at booke stedet et godt stykke tid før næsten alle andre formål.

Lejrskoler er et af vores ”specialer”, og vi hjælper gerne med at arrangere enhver form for lejrskole. Enten som en mere traditionel lejrskole, hvor I bor og sover på Trente Mølle eller Bittenhus, eller som lejrskole i telte/eller bivuak på en af vores lejrpladser, eller på en af Danmarks bedste shelterpladser Millinge Klint. Eller som ”Lejrskole i bevægelse”, hvor I med udgangspunkt i Trente Mølle oplever og færdes i det Sydfynske landskab.
I kan se en lille film om “Lejrskole i bevægelse” her:  
https://www.outdoorfun.dk/lejrskole

 

I kan kombinere en lejrskole med masser af biologi, friluftsliv og med rigtig gode muligheder for at lade en naturvejleder indgå som en større eller mindre del af arrangementet og give børnene en oplevelse, de aldrig glemmer.

Vi har lejrskole for alle alderstrin, og uanset om I er en børnehave, en skole, specialskole eller en gymnasieklasse, så står vi klar. Og noget at det, vi ser rigtig meget af lige nu er, at forældre er begyndt at arrangere forældre-børn lejrskoler, som modtræk til de kommunale besparelser. Det glæder os, og også her hjælper vi selvfølgelig rigtig gerne med undervisning, aktiviteter og planlægning. Det kan du læse mere om under ”Forældrearrangerede lejrskoler”.

Jeres børn fortjener den oplevelse.

Vi tilbyder også andre former for lejrskole, såsom:

Lejrskole i bevægelse

Siden 2003 har vi tilbudt et anderledes lejrskole tilbud, der udelukkende foregår i den fynske natur, og hvor to ting vil være i højsædet. Det enkle friluftsliv og oplevelse af det sydfynske landskab.

Kun en meget lille del af den danske befolkning lever i, med og af naturen. Der er mange der aldrig kommer ud og oplever den danske natur, der er så fuld af udfordringer, naturoplevelser og eventyr. Vi vil gerne hjælpe med oplevelser og færdigheder, så eleverne eller andre senere selv kan tage på tur i naturen.

Vi lærer eleverne op i brug af kort og kompas samt lærer dem at lave mad over bål og stormkøkken – færdigheder, der får brug for, når de skal bevæge sig fra Trente Mølle til shelterpladsen Millinge Klint, hvor de selv skal tilberede deres aftensmad. Der er mulighed for at koble mange aktiviteter på og dermed designe jeres helt egen oplevelse. 

På Trente Mølle har vi klassesæt af bl.a. rygsække, liggeunderlag og stormkøkkener til rådighed. Det gør det let at gå til som lærer/leder, og kombineret med en flok engagerede og dygtige vejledere, behøver I ikke at være bange for at prøve udfordringer med en klasse/gruppe, selvom I ikke selv har den stor erfaring med friluftsliv.

Her er hvad en klasse fra Herning skrev efter en succesfuld tur:

Kære Leif, Rikke, Jakob og Brian! Tusind tak for en aldeles glimrende og vellykket lejrskole. Vi er helt "høje" af den endnu, og mange af børnene, og alle voksne siger, det har været den bedste lejrskole, de nogensinde har været på. Også tusind tak for jeres positive måde at guide børn og voksne på. Vi har hele vejen igennem følt os trygge ved situationen, samtidig med, at vi fik store udfordringer.
Underviserne fra
********* Skole