Lind

På lind findes en række galler. For at kunne skelne er det til tider vigtigt at vide hvilken art af lind der er tale om, så her kan det godt betale sig at bevæbne sig med en god flora.

Lindepunggalmide – Eriophyes tiliae
(Sym. Phytoptus teliae)  

Den mest karakteristiske galle på lind er nok denne horngalle, eller fingerlignende punggalle. Galle bliver forholdsvis stor, typisk omkring 5-10 mm. Der findes mindre lign. galle, der bliver op til 5 mm. og som samtidig er mere afrundet i spidsen.

Gallen er i starten grøn, men bliver senere mere eller mindre rød. Den skyldes en galmide, og flækker man en af gallerne og iagtagerne den under lup, vil man inden i se en masse klare tråde – det minder lidt om kinesiske glasnudler. I mellem disse tråde lever selve miden.

Gallen findes fra omkring midten af maj månede og er temmelig alm. overalt. Findes hovedesagligt på Storbladet Lind, men kan også findes på Park-Lind.

Lindegalmyg – Contarinia tiliarum

På især unge skud kan man finde denne mere eller mindre kugleformede galle. Farven er gulgrøn-rød. Inde i gallen ses en citrongul larve. Ofte kan der ses flere kamre i hver galle, der indeholder hver en larve. Gallen ses meget ofte på vandrisene ved foden af træet, men kan også findes på mange andre dele af træet. Gallen kan ses fra midten af maj månede.

Lindegalmyg – Dasineura tiliae

I maj månede kan man på lindeblade finde disse randrulninger, der skyldes lindegalmyggen Dasineura tiliae. I starten er de helt grønne, men får hurtigt en rødlig farve. Åbner man forsigtigt gallen, finder med et antal små larver som dem herunder. Vi har fundet fra 1- 6 larver. I litteraturen angives larverne at skulle være gul-rød, men dem vi har fundet, har alle været hvidlige?

Galmiden Eriophyes exilis

Denne galle skyldes en lille galmide – Eriophyes exilis – der lever inden mellem de hvide hårene på ribevinklerne på bladet underside. Hårene vil hen på sommeren blive brune.  På oversiden ses en lysegrøn punkel som tit er behåret. Den ændre efterhånden også farve og bliver mere eller mindre rød til brun. 

 Alm. og findes på alle 3 arter af lind.

Overside af bladet

Her ses bladet fra undersiden.