Blomster i Juni

Kvalkved (Viburnum opulus)

I juni har kvalkveden, der er en 1- 4 meter høj busk,  sin primære blomstringsperiode, og de store hvide sterile blomster tiltrækker sig vores opmærksomhed. Nøjagtig på samme måde som de skal tiltrække insekternes opmærksomhed, så de fertile grønlige blomster i midten kan blive bestøvet.  

Frugterne fra denne busk er knaldrøde. De modnes i september, men bliver siddende på grenene længe. De ædes af fugle, især sjaggere og silkehaler, selv om de er mildt giftige. Bærsaften er brugt medicinsk både til mennesker og dyr.

Veddet er eftertragtet til finere drejearbejder, og af de rette grene har man fremstillet spadserestokke, piberør og strikkepinde.

Ifølge overtro har de underjordiske væsener ingen magt over en, hvis man har en pind af kvalkved eller el i lommen, så det kunne måske være en god ide at finde sig en lille pind.(BU)

Hyld  (Sambucus nigra)

Allerede i februar springer hyldeknopperne ud. Det er en af de første buske, der er med til at gøre skoven grøn. Blomsterne springer ud i slutningen af juni måned, og hyldeblomsternes krydrede duft og lysende hvide farve er ensbetydende med danske sommernætter. Bærrene er modne i september. Fuglene, der gerne spiser disse bær, er med til at sprede frøene, så man finder busken mange steder.

Både bær, blomster, grene og blade anvendes. Bærrene kan bruges til en dejlig saft eller suppe. Blomsterne kan tørres til the. Marven i de gamle hyldegrene forsvinder let, og grenen er hul. Man har brugt de hule rør til f.eks. piberør, garntrisser og blæsepiber – en hul hyndepind, som man pustede til ilden gennem. Man træffer stadig folk,der kan snitte sig en hyldefløjte.

Hyldekviste med friske blade anbragte man førhen i stuen eller soveværelset mod myg.

Som medicinplante er hylden utrolig anvendelig. Den bruges ofte sammen med andre planter mod mange helt forskellige lidelser: ørepine, tandpine, betændelse og brandsår.

I gamle dage skulle man spørge Hyldemor om lov, hvis man ville fælde en hyldebusk eller bare skære en gren af den. Hyldetræet var hyldemors ejendom. Man skulle gå baglæns hen til træet og  3 gange sige: Hyldemor, giv mig noget af dit træ, så vil jeg give dig noget af mit igen. Hvis man glemte det, døde man.

Varsel: usædvanlig stærk duft fra den blomstrende hyld varslede om regn eller torden.(BU)

Foder-Kulsukker   (Symphytum x uplandicum)

Navnet hentyder til roden, som er sort som kul udvendig, indvendig hvid som sukker og den smager sødt. Blomsterne springer ud i juni og blomstrer ind i august, og i denne periode skifter den farve fra rød til blå. 

Foder-kulsukker blev i 1800 dyrket som foderplante til kreaturer og grise.
Læg mærke til de små huller inderst på kronen. Det ses ofte på kulsukkerplanter. Det er bier, der ikke tilhører de langtungede bier, der bider hul og på den måde prøver at snyde sig vej til blomsternes nektar. Og det bliver der jo ingen bestøvning ud af.

Eng-nellikerod   (Gerum rivale)

Du finder gerne planten på fugtig jord – På Trente Mølle mellem de 2 mølledamme . Den blomstrer fra maj til juli. Roden dufter af kryddernellike, hvis man skærer den stykker.

Frugterne er hårde nødder, som har modhager og dermed dyrespredning. (BU)

Baldrian  (Valerina sp.)

Planten vokser mellem de 2 mølledamme her ved Trente. Den blomstrer primært i juni. Baldrians jordstængel udsender en meget gennemtrængende lugt, der siges at at kunne holde en heks vågen. Den der kender til heksetrolddom ved, at alt hvad der holder en heks vågen, vil få mennesker til at falde i dyb søvn. Baldrians blomster har været brugt til at hænge op i i huse, hvor man ønskede at holde trolddom og hekseri borte.

I helsekost er det stadig en meget brugt medicinplante, der virker beroligende.

Den kan lægges på bål ligesom enebær og ryges mod myg og fluer.

(BU)

Klatrende lærkespore   (Ceratocapnos claviculata)

 Denne plante ses ofte her, men er i øvrigt temmelig sjælden. Navnet hentyder til plantens klatretråde, som den bruger til at komme op fra jordbunden. Den gror ofte på næringsfattig, sandet bund og ses tit i skovrydninger i store grupper.

De hvide blomster springer ud sidst i juni. Først i oktober er den ved at være afblomstret. Frøene, der sidder i en lille kapsel, spredes ved myrernes hjælp. Men også skovens store maskiner spreder frøene. (BU)

Lancetbladet vejbred   (Plantago lanceolata)

Blomstringstid fra maj-august.

Plantens blade er rige på mineralsalte og andre stoffer, der kun i mindre mængde findes i græssernes blade. Derfor har den værdi som foderplante.

Tidligere blev plantesaften anvendt som lægemiddel mod hoste og andre sygdomme i luftvejene. Den er sårhelende og brugt utrolig meget mod mange forskellige sygdomme.

I Danmark bredte planten sig i Stenalderen samtidig med de dyrkede marker. De små pollen klæber til menneskers fodsåler. Således er de blevet spredt rundt i verden, samtidig med at folk flytter til nye egne. Derfor har indianere kaldt planten for ”den hvide mands fodspor”. (BU)