Vild Mad

Det at gå ud i naturen og samle ting som man kan spise, er et kerneområde for Trente Mølle og har været det gennem 25 år. Under forskellige overskrifter som ”Naturens spisekammer”, ”Spis din Grøftekant” eller ”Vild Mad” har vi lavet adskillige arrangementer for skoler, lærergrupper og pædagoger, foreninger, virksomheder og offentlige institutioner. I snit laver vi mindst et arrangement om ugen – året rundt. Men indrømmet – det er sjovest i sommerhalvåret😊

Vi laver alt fra små ture, hvor det måske handler om at blive klogere på hvad strandens planter, havets alger eller skovens guld kan bidrage med i køkkenet, på friluftsturen, eller som en del af undervisningen, til større arrangementer, hvor vi laver det helt store måltid.

Vild Mad er meget velegnet til foreninger, virksomheder, familietræf eller lignende, hvor vi sanker fra skov, strand eller mark og slutter at med at lave en masse retter sammen. Over bål, på trangia eller pizzaovn. Mulighederne er mange. Og selvfølgelig slutter vi af med at nyde maden sammen.

Eller som teambuilding, hvor man i små grupper får stillet en række opgaver, hvor der skal afleveres til tiden og et kyndigt dommerpanel bedømmer retterne. Vi kalder det Master Chef Wild.

Og skal det være på de helt høje nagler, så har vi også lavet en del arrangementer, i samarbejde med professionelle kokke, hvor deltagerne over, midt i skovbunden, har lavet den helt store 5-retters menu på trangia.

Trente Mølles Naturvejledere er begge madnørder. Tue har bl.a. udgivet en bog om ”alt godt fra havet” og nørder i historisk mad og Leif er uddannet Vild Mad Guide, Fynsk mester i ølbrygning, svampenørd og vild med insekter – så hvad med lidt insekter i maden?

Vi har erfaringerne, udstyret og ideerne, så ring for en snak om lige præcis jeres ønsker. Og kan I ikke komme til os, så kommer vi selvfølgelig gerne ud til jer. Eller stiller op på stranden et sted ved det smukke Sydfynske Øhav.

Er du blevet sulten – så ring…

loeg med loeg