Hassel

Hasselknopgalmide (Phytoptus avellanae)

Ofte kan man på hasselbuske se knopper, der ikke ser ud til at være sprunget ud. Dog er knopperne ofte noget forstørrede og kan være op til godt 1 cm store. Det er Hasselknopgalmiden Phytoptus avellenae, der har været på spil. Gallen dannes allerede om efteråret og miderne overvintrer inde i knoppen, hvor der kan leve flere hundrede galmider. Om foråret forlader galmiderne knopperne og vandrer ud til nye unge skud, hvor de besætter nye knopper.

Skærer man en knop over i maj måned og iagttager knoppen gennem en stereolup, kan man opleve hundredvis af nymfer, der kravler rundt, samt enkelte voksne mider.

Miden kan være et uønsket skadedyr i forbindelse med produktion af hasselnødder.

Hasselraklegalmyg (Contarinia coryli)

Om efteråret kan man, hvis man ser efter, ofte se nye rakler, der er mærkelig fortykkede eller forkortede, nogen gange nærmest pæreformede. Hvis man tager en af disse ranker og skiller den ad, vil man med en lup kunne se nogle hvide larver. Det er larven af galmyggen Contarinia coryli, der desværre ikke har noget dansk navn. Larven forpuppes senere i jorden, og klækkes først næste forår/sommer.

En anden art kan dog ligne så meget, at det ved første øjekast kan være svært at se forskel. Kigger man godt efter og ikke kan finde de små hvide larver, kan det være galmiden Phyllocoptes coryli, men så vil man i stedet, i hvert fald hvis man kigger i en stereolup, se en masse små galmider kravle rundt.