Perioden fra 1900 til 1985
Efter enkens død, overtog den ældste søn Rasmus Trentemøller, der var møller, ejendommen og drev den videre. Han havde lært så meget af bagerfaget, at han de første år efter bageriet var startet i 1887 kunne lede dette.
Han interesserede sig meget for fiskeriet, indrettede en del ørreddamme og byggede en udklækningsanstalt for ørredyngel. Denne klækningsbygning ligger stadig ved den store dam. Det er den lille bindingsværksbygning, som har en betontank under, hvor det friske rindende vand fra kilden kunne løbe igennem.
De dårlige tider for landmølleriet begyndte nu for alvor at gøre sig gældende, idet bønderne efterhånden anskaffede sig kværne, og omkring 1905 ophørte møllekørslen helt. Mølleren kom i vanskeligheder og solgte i 1906 ejendommen til sine søskende, og Lars Trentemøller forpagtede den.
Mens mølleriet var stærkt på retur, gik bageriet dog stadig godt. Der bagtes ugentlig brød af ca. 60 tønder rugmel og 15 sække flormel. Der kørte til stadighed 2 til 3 vogne ud til kunderne, der var spredt over et areal med 7 til 8 km i radius fra Trente Mølle.
Her ses det originale brød-stempel, som blev brugt til at stemple de rugbrød, der forlod Trente Mølles bageri.
Foderstofhandelen udvikledes også stærkt, og efter Nørre Brobybanens åbning, byggedes der pakhus ved Håstrup station.
Savværket fik mere og mere søgning, så de ledigblevne møllevogne kunne beskæftiges her, og ca. 1907 blev der anskaffet en 12 hk petroleumsmotor for at savværket kunne arbejde i de vindstille perioder.
I 1908 til 1909 blev der på en del af den bedste jord fra Trente Mølle bygget to ejendomme på hver 12 tønder land, og de blev solgt. I 1909 blev Hans Bruun antaget som bestyrer af savværket.
Trente Mølle blev mageskiftet med Buchs teglværk i Stenstrup, som Lars Trentemøller overtog men straks efter solgte.
Abel Rasmussen blev nu ejer af Trente Mølle, og drev den i ca. 1½ år, idet han forpagtede vindmøllen med savværket til Hans Bruun.
Abel Rasmussen byttede Trente Mølle med en ejendom i Glamsbjerg. Den nye ejer, Jensen, var ejendomshandler. Han solgte inventar og besætning på vandmølle og gård og standsede driften, hvorefter Trente Mølle stod tom og ubeboet i flere år. Hans Bruun købte samtidig vindmøllen og savværket.
På et tidspunkt kan vi se i bøgerne, at Trente Mølle skifter ejer 6 gange på mindre end et år. Det tolkes i dag som om, at stedet har haft det rigtig skidt, og man derfor har spillet kort om stedet på den lokale kro.
D. 1.2.1923 blev Trente Mølle købt af Anders Hansen fra Virkelyst i Glamsbjerg.
Han foretog forskellige ombygninger og indlagde springvand i gårdspladsen. I 1926 overtog sønnen, A. Chr. Hansen, senere kaldet ”Trentemølleren”, ejendommen og drev den væsentligst som have og landbrug, idet han forpagter en del af Østrupgårds jord.
Samtidig køber han, sammen med arkitekt Ludvigsen, pastor Schøler og overretssagfører Kampmann, vindmøllen. Sammen med brødrene Trentemøller dannede disse mænd ”Foreningen til Trente Mølles Bevarelse”.
I 1927 gifter mølleren sig med Kaja Larsen fra Valby, og de får sammen tre børn.
I starten driver Trentemølleren traditionelt landbrug, men begynder hurtigt at etablere en gartneriproduktion, og han lejer både jord og bygninger fra Østrupgård.
Der bliver bygget drivhus til agurker og tomater, og i de følgende år bygges der flere drivhuse, så der til sidst ligger 6.
Under og efter krigen blev der dyrket tobak på Trente Mølle, og det blev tørret i laderne på Østrupgård.
Tobakken var en rigtig god indtægtskilde, og efter krigen blev der sat mange ting i stand på Trente Mølle. Det gamle tag af cementtagsten blev udskiftet med tegltag, og der blev bygget kviste på.
Indendørs blev der indrettet badeværelse, og egetræstrappen i hallen blev sat op.
Under krigen blev der gemt våben på Trente Mølle og Østrup Gård – læs mere her Gestapo og Karperne
Gestapo og Karperne…
Under krigen var A. Chr. Hansen på Trente Mølle med i modstandsbevægelsen, og en af de mange oplevelser herfra er følgende:
Tyskerne tager Østrupgård, men Hansen fortsætter med at dyrke markerne og have champignon i længerne, så folkene fra møllen havde deres daglige gang på Østrupgård. Tyskerne kunne derfor ikke drømme om, at gården blev brugt til at gemme nedkastede våben, før de blev fordelt videre i systemet. Ved en ombygning på Østrupgård var der opstået et hulrum mellem nogle vægge i laden. Der var kun adgang til rummet ved at fjerne nogle gulvbrædder på loftet over rummet, så det var et perfekt gemmested.
En dag dukker Gestapo op, hvor man ikke havde nået at få gemt nattens nedkastninger væk, så nu var gode råd dyre…
Hansen fandt så på, at invitere Gestapo ned i haven på Trente Mølle for at fange karper i dammene. En sport de var helt vilde med. Der blev så sendt bud til Carl på Østrupgård om at få tingene væk, før Gestapo vendte tilbage. En dag bliver Carl taget med til forhør i Odense, og han bliver slemt mishandlet, men siger ikke et ord, skønt han vidste alt om, hvad der foregik. En stikker havde angivet Hansen fra Trente Mølle, men da Carl også hed Hansen, tog tyskerne fejl af ham og A. Chr. Hansen.
Efter nogle dages mishandling, hvor man ikke kunne få noget som helst ud af Carl, blev han heldigvis løsladt. Det er ikke utænkeligt, at han med sin tapperhed reddede livet for A. Chr. Hansen.
I 1950 blev der startet konservesfabrik på Trente Mølle. Der blev konserveret asparges, champignon og jordbær. Senere blev der også kogt rødkål, syltet asier og agurker samt lavet marmelade.
I en årrække fra 50 til 70 var Trente Mølle egnens største arbejdsplads, hvor der i perioder var ansat 30–40 mennesker som sæsonarbejdere + 10–12 fastansatte. Champignonproduktionen blev også udvidet, og de små, gamle rum på Østrupgård blev opgivet til fordel for store, nybyggede dyrkningsrum på Trente Mølle.
I 1964 får A. Chr. Hansen en hjerneblødning, og han dør efter kort tids sygdom d. 16. dec. 64.
Det var et stort tab for familien, da A. Chr. Hansen var drivkraften i firmaet, og holdt alle trådene i sine hænder.
De to brødre fortsætter konserves- og champignonproduktion, men konservesfabrikken bliver ikke moderniseret i takt med udviklingen. Så efterhånden som lønningerne steg, blev produktionsomkostningerne for store. Da oliekrisen kommer, bliver det også dyrere at producere et kilo champignon, og det kan ikke længere betale sig at konservere dem selv. Fra 1970 afsættes de til Chris Konserves i Kværndrup.
I 1972 dør den ene af brødrene og det besluttes at sælge Trente Mølle, og en annonce indrykkes i juni/juli 1972 i Berlinske Tidende.
Skuespilleren Preben Kaas køber Trente Mølle. Han ansætter Jørgen Trentel og hans kone Jytte som bestyrerpar, og i de følgende år kører produktionen af champignon videre med ca. 8 ansatte. De dyrkede champignon bliver afsat til konservesfabrikken i Kværndrup og til friskvaremarkedet.
I de år kommer der mange kendte mennesker på besøg på møllen, og Preben Kaas inviterer ofte de ansatte med til revyfester på Dyrehavsbakken. Han er meget glad for at komme på Trente Mølle med familie og venner, når han har tid til et par afslapningsdage, men der blev også arbejdet og skrevet mange gode tekster i de stille nattetimer.
I efteråret 1976 opholdt Gasolin sig på møllen for at øve numrene til deres LP ”Efter endnu en dag”.
Nogle af numrene til Lp’en blev også optaget her på stedet.
Da Preben Kaas blev gift med Lisbeth Dahl, foregår vielsen i Håstrup kirke, og den efterfølgende fest holdes på Hårby kro og Trente Mølle.
1980 sælger Preben Kaas Trente Mølle til vekseler Leif B. Jacobsen. Denne standser produktionen af champignon og fyrer alle ansatte.
I 1982 bliver møllen igen handlet og købt af Flemming og Helga Brylle.
De foretager mange ombygninger, og der bliver indrettet tegnestuer og kontorer i den tidligere fabrik, og i champignonhusene bliver der samlet og pakket dele til lamper. Frits Korsgård ansættes som salgsdirektør, og sammen opretter de firmaet “Rose Corpus”. Der indrettes også et mindre keramikværksted, hvor der bl.a. produceres smykker. Flemming Brylle har planer om at bygge et stort feriecenter på Trente Mølle, og han fjerner alle champignonhusene for at give plads til dette projekt, som imidlertid aldrig bliver en realitet.
I 1985 sælges Trente Mølle til Fritz Korsgård, og gården ligger nu delvis ubeboet i en periode, indtil staten i 1987 overtager ejendommen for 2,5 millioner.