Vandretur for grupper

På Trente Mølle har vi mange års erfaring med at arrangere gå- eller vandreture for store og små grupper. Vi elsker at gå!

Vi arrangerer ture fra et par timer til en hel dag eller over flere dage. Med støvlerne snøret tager vores naturvejleder jer med på tur og fortæller natur- og kulturhistorie undervejs, garneret med masser af humor.

Selvfølgelig er Sydfyn vores baghave og der, hvor vi laver flest ture, men andet er også muligt. Og ellers kender vi helt sikkert en kollega, der kan tage jer med på tur.

Skulle vi nævne et par favoritter, så må det blive:

Øhavsstien, som Leif har været med til at planlægge, da den i sin tid blev etableret. Her er vi virkelig på hjemmebane. Og mulighed for ture af meget forskellige længder og i meget varieret terræn. 

Vadetur til Svelmø. Det er altid en unik oplevelse at gå over en vadevej og komme til en næsten ubeboet ø. Svelmø er en af øhavets perler. Og så kender Ulrik alt til livet i det vand, i vader igennem.

Arreskov Sø og Bredholt.  Leif´s baghave, og han kender området som sin egen bukselomme. Et meget varieret landskab med gamle ege, kig ud over Arreskov Sø og gode mulighed for at møde havørne. orkideer, der blomster eller en eller anden lille obskur bille.

Storelung. Fyns største og stort set eneste højmose. Her er det ikke de mange kilometer, man får i benene, men til gengæld en helt unik naturoplevelse. Her er planter og insekter, man ikke møder andre steder på Fyn, og kødædende planter er en selvfølgelighed. Gummistøvler er et must!

I mange år, har vi i samarbejde med Øhavsmuseet, arrangeret offentlige vandreture. Med vores forskellige faglige baggrunde, giver vi deltagerne et indblik i såvel natur- som kulturhistorien i det landskab vi går igennem. Det har været en stor succes, og der er altid udsolgt. Det kan vi selvfølgelige også arrangere som ”private” ture.  Og skulle det nu være i maj, så er vi vilde med syrener og arrangerer gerne en helt unik vandretur i det sydfynske syrenland. Måske med en syrensnaps undervejs? 

Men har I andre ønsker, så klarer vi nok også det. 

Skriv eller ring og få en snak .