Home Millinge Klint
Millinge Klint

Mange skoler og institutioner vil allerede kende Feriesamvirket Klintholm, ved Faldsled, fra tidligere lejrskoler og dagsarrangementer. Stedet har i en årrække været drevet af bl.a. DUI- Leg og Virke. I efteråret  2007 blev stedet købt af Faaborg-Midtfyn Kommune. Klintholm  var en ældre lejrskole, der havde set sine bedste dage, og en udpræget lejrskole som ”da far selv var på dreng”. Især hovedhuset trængte til en kærlig hånd og straks efter overtagelsen blev der nedlagt forbud mod at overnatte i huset. I 2013 tog man så konsekvensen og rev lejrskolen ned, så der i dag kun står toiletbygningen tilbage, der ikke er helt så gammel.


Hvad Klintholm manglede i komfort, har den til gengæld så rigeligt i beliggenhed. En ca. 1,1 ha stor grund, med en fantastisk beliggenhed ud til Helnæs Bugten og det Sydfynske Øhav. Området er tilligemed meget lavvandet og giver en række unikke muligheder for aktiviteter på det lave vand.

Planerne er at Millinge Klint  bliver et blåt støttepunkt for friluftsaktiviteter og hvis alt går efter planen, opføres der inden længe en række shelters på stedet. Shelters der bl.a. får indlagt en lille brændeovn. Her bliver plads til en hel klasse der ønsker en anderledes og billig lejrskole med masser af friluftsliv og oplevelser omkring kysten og det lave vand. Samtidig bliver det muligt fore nkelt personer og grupper, at booke en eller flere shelters i forbindelse med en kajaktur, en tur med fiskestangen eller...

Indtil dette kommer på plads, kan stedet bruges som lejrplads med overnatning i telte. Det er muligt at leje lavuer på Trente Mølle. Samtidig kan man få adgang til toiletbygningen med bad og toiletter. .

Vedr. spørgsmål om priser, bookning af pladsen, naturvejleding etc., så kontakt os venligst,

mvh

Trente Mølle





Millinge Klint