Lind
På Lind findes en række galler. For at kunne skelne mellem dem, er det til tider vigtigt at vide, hvilken art af Lind der er tale om, så her kan det godt betale sig at bevæbne sig med en god flora.
Lindepunggalmide (Eriophyes tiliae)
(Sym. Phytoptus teliae)
Den mest karakteristiske galle på lind er nok denne horngalle, eller fingerlignende punggalle. Gallen bliver forholdsvis stor, typisk omkring 5-10 mm. Der findes en mindre lignende galle, der bliver op til 5 mm og som samtidig er mere afrundet i spidsen.
Gallen er i starten grøn, men bliver senere mere eller mindre rød. Den skyldes en galmide, og flækker man en af gallerne og iagttager den under lup, vil man inden i se en masse klare tråde – de minder lidt om kinesiske glasnudler. Inde mellem disse tråde lever selve miden.
Gallen findes fra omkring midten af maj måned og er temmelig almindelig overalt. Findes hovedsagligt på Storbladet Lind, men kan også findes på Park-Lind.
Springende Lindegalmyg (Contarinia tiliarum)
På alle de danske arter af Lind – især på de unge skud – kan man finde denne mere eller mindre kugleformede galle. Farven er gulgrøn-rød. Inde i gallen ses en citrongul larve. Ofte kan der ses flere kamre i hver galle, der hver indeholder en larve. Gallen ses meget ofte på vanrisene ved foden af træet, men kan også findes på mange andre dele af træet. Gallen kan ses fra midten af maj måned.
Lindegalmyg (Dasineura tiliae)
I maj måned kan man på lindeblade finde disse randrulninger, der skyldes lindegalmyggen Dasineura tiliae. I starten er de helt grønne, men får hurtigt en rødlig farve. Åbner man forsigtigt gallen, finder man et antal små larver som dem herunder. Vi har fundet fra 1- 6 larver. I litteraturen angives larverne at skulle være gul-røde, men dem vi har fundet, har alle været hvidlige?
Galmiden Eriophyes exilis
Denne galle skyldes en lille galmide, Eriophyes exilis, der lever inde mellem de hvide hår på ribbevinklerne på bladets underside. Hårene vil hen på sommeren blive brune. På oversiden ses en lysegrøn pukkel, som tit er behåret. Den ændrer efterhånden også farve og bliver mere eller mindre rød til brun.
Den er almindelig og findes på alle 3 arter af Lind.
Overside af bladet
Her ses bladet fra undersiden.
Lindefiltgalmide (Eriophyes leiosoma)
Filtgalle mellem bladnerverne. Hvidlig til lidt rødlig farve, der til sidst bliver mere eller mindre brun. Findes på bladets over- og underside, men er oftest mest talrig på undersiden.
Modstående side har gulgrønne pletter.
I mellem hårene i filtgallen lever miden.
Formentlig den mest almindelig galle på Lind, og kan oftest findes i meget stort antal.
Overside af bladet
Her ses bladet fra undersiden.