Rose
Galhvepsen (Diplolepis rosea)
“Rosenkonge” eller “Bedeguar-galle”
Ofte ser man disse hårede, mosagtige galler på forskellige former for især vilde roser. Gallerne, der først er lysegrønne for senere at blive røde, skyldes galhvepsen Diplolepis rosea. Ofte finder man også gamle galler, der er blevet brune. Inde i gallen findes som regel flere kamre med hver sin hvide larve. Dog kan man finde galler med kun et kammer. Larven overvintrer i gallen, hvor den forpuppes i den sene vinter/tidlige forår. Når hvepsen klækkes har forsøg vist, at der meget ofte er mere end 99 % hunner, hvilket tyder på at hvepsen kan formere sig partenogenetisk (jomfrufødsel).
- Lille Rosenbladhveps (Blennocampa phyllocolpa)
Her er det en lille hveps der er på spil, og som laver de karakteristiske rørformet bladgaller skabt ved randrulning. Kig på rosens småblade. Bladets sider ruller sig kraftigt sammen mod bagsiden på langs og danner således et aflangt rør på hver side af bladets midterribbe. Ydersiden af gallerne har en bulet overflade. Gallerne bliver også mere og mere misfarvet efterhånden, som larverne æder bladet op indefra. Larven er fra starten hvid, men bliver senere hvidgrøn, og kan blive op til 9 mm lang.
Galhvepsen (Diplolepis eglanteriae)
En 3-10 mm rund, blød galle, der indeholder et kammer med en larve eller puppe. Gallen kan findes både på under- og oversiden af bladet og er ikke helt almindelig.
