Ask
Broget askebladloppe (Psyllopsis discrepans)
Disse smalle randrulninger på ask skyldes en bladloppe. Der findes et par bladlopper, der laver denne slags galler og for at kunne afgøre, hvilken det er, må man undersøge de levende dyr. På nedenstående billede er der forsøgt at fotografere et af dyrene gennem naturskolens stereolup. Her er det ret nemt, da det er tydeligt, at der er tale om ungdomsstadiet af Broget Askebladloppe.
Inden i rullen findes adskillige hvidlige larver, ofte i forskellige stadier, ligesom voksne dyr til tider kan identificeres. Larverne afgiver en masse sukkerholdige ekskrementer, der gør at den indvending føles klæbrig. Jo ældre gallen bliver, jo mere vil man også som på øverste billede se masser af “uld” i gallen.
Galmyggen Dasineura acrophila
På askebladet kan man en gang i mellem være heldig at finde et småblad, der er foldet mod midten, så der opstår en “bælg” langs midterribben. Noget af bladet kan lave en slags kantsøm langs kanten. Inden i “bælgen” lever larven af galmyggen Dasineura accrophila, en hvidlig larve med en blågrøn tarm! Der kan dog også findes larven af en anden myg, der bare snyder sig til et gratis skjul. Den er helt hvid og hedder Macrolabis pavida.
Den rigtig galmyg falder til jorden, når den er udvokset tidligt på sommeren. Her forpupper den sig nede i jorden, hvor den overvintrer.
Orangerød Askegalmyg (Dasineura fraxini)
Omkring undersiden af midternerven ses disse 1-1½ cm lange fortykninger. Ofte sidder der flere efter hinanden, som perler på en snor. På oversiden ses en spalteformet åbning. Hver galle indeholder et rum, men flere kan ofte være vokset sammen, så det virker som om, at hver galle indeholder flere kamre. I hvert kammer findes en lille gullig til orange myggelarve uden nogen form for ben, men med to små øjne, der sidder tæt sammen. Larven forbliver i gallen til hen på efteråret, hvor den forlader gallen og falder til jorden. Her forpupper den sig og overvintrer til næste forår.
Askeblomstgalmide (Aceria fraxinivora)
(Sym. Eriophyes fracinivorus).
Her er en galle, der er lettest at finde om vinteren. Ser man godt efter på asketræerne, vil man til tider støde på denne meget karakteristisk galle, der om vinteren er mørkebrun til sort, mens den i starten er grøn. Gallen skyldes galmider, der omdanner blomsterknopperne til blomkålslignende knopper, således at de ikke udvikler sig. Til tider kan man se hele træer angrebet, mens det andre gange kun er en enkelt eller flere blomsterstande, der er angrebet.
