Birk
På birketræet kan man finde ret mange forskellige slags galler, omkring 20 forskellige. De fleste er dog ikke særlig karakteristiske, men især en er kendt af alle – Heksekosten.
Heksekost (Taphrina betulina)
Heksekosten på birketræer er nok, hvad de færreste vil forbinde med en galle. I dette tilfælde skyldes det svampen Hekse-sækdug, Taphrina betulina, der via kemisk påvirkning får knopperne til at forgrene sig helt vildt, således at der fremkommer de karakteristiske heksekoste.
Heksekosten, eller som den også kaldtes dverrekost (dvarrefolket var et underjordisk bjergfolk), blev i gamle dage tillagt magiske kræfter. F.eks. var det en god idé, især St. Hans aften før solnedgang, at stryge alle køer og heste 3 gange over ryggen med en troldkost som værn mod hekse. Heksene havde en sær trang til at stjæle fløden og smørret, så derfor var det en rigtig god idé med denne handling.
Birkeknopgalmide (Acalitus calycophthirus)
(sym. Aceria c. og Eriophyes c.)
I disse omdannede birkeknopper, lever en lille ca. 3 mm stor galmide, ofte i meget stort tal. Det kan være en rigtig sjov oplevelse at skære en knop over og studere livet i gallen under en stereolup. Knoppen springer aldrig ud og ender til sidst med at tørre ind og blive brun.
Vi forsøger, om vi kan vende tilbage med et billede af miderne.
Hvid Birkefiltgalmide (Acalitus rudis)
Filtgalle på undersiden af bladet, kan dog i sjældne tilfælde også træffes på oversiden. Hvert ”hår” har en lille ”knop” i enden. Dette ses tydeligt, hvis man kigger på gallen med lup. Gallen er først hvidlig, senere mere gullig, for til sidst at blive rustbrun. Miden lever mellem ”hårene”, hvorfra den også suger næring.
Den mest almindelige filtgalle på birk, ud af godt en håndfuld forskellige.
