Med utrolig sikkerhed ankommer 2-3 par blishøns hvert år til mølledammene ved Trente Mølle for at slå sig ned og yngle. Som regel bliver der plads til 2 par, et par i hver af de 2 store mølledamme.  

Mens de bygger reden i kanten af tagrørene, og når de har lagt æg, er de utrolig aggressive og jager alt, hvad der kommer i nærheden væk. Der er den sjove detalje, at jo bedre hannen er til at forsvare sit territorie, jo flere hormoner har han i kroppen, og jo større bliver den hvide blis, han har i panden. Det er i øvrigt den, der har givet blishønen sit navn. 

Oftest ser vi, at de får 4-5 unger på vandet, men lige så ofte ser vi, at de har problemer med at forsvare dem alle sammen, og vi har flere gange set fiskehejren komme og snuppe en af de nyklækkede unger. Oftest ender det med, at der er 2-3 unger tilbage, som åbenbart er en gruppestørrelse, der er lettere at forsvare.

Blishønen lever af vandplanter, men går også gerne på land og græsser f.eks. på græsplænen ved siden af søen.

Efter ynglesæsonen trækker de fleste blishøns ud til kysten, hvor de samles i store flokke. Lige så aggressive de er om sommeren, lige så sociale er de om vinteren. Her gælder det om at holde sammen, for at kunne forsvare sig mod f.eks. de store rovfugle.