Blomster i juli
Hvid Nøkkerose (Nymphaea alba)
Blomstringstid: juni-august. Den smukke renhvide blomst på 8-12 cm er den største blomst i den danske natur. Den vokser i store grupper i begge vore mølledamme på Trente; den kaldes også for åkande.
”Nøkken” er ifølge overtroen et troldvæsen, der holder til i åer og søer, hvor det lokker mennesker til med sit spil. Nøkken kræver menneskeofre.
I H.C. Andersens eventyr om Tommelise sejler den lille pige på et afrevet nøkkeroseblad ned ad åen.
Ifølge overtro bringer det ulykke at plukke blomsterne.
I tider med hungersnød brugte man plantens jordstængel til nødmad, de er indeholder meget stivelse.
(BU)
Alm. Røllike (Achillea millifolium)
I Egtved pigens grav fandt man en røllike. Dette skyldes måske, at det er en af de mest anvendte medicinplanter. Den er blevet brugt mod utallige ind- og udvortes sygdomme. På grund af dens blodstandsende funktion har den været brugt af soldater, i hvert fald helt tilbage til de romerske legionærer, som sårhelingsmiddel. Den kaldes derfor også soldaterurt på mange europæiske sprog. Den siges også at have god indvirkning på gigt.
Urtethe af tørrede blade eller blomster bruges stadig ofte blandet med andre urter.
Også i køkkenet er den blevet kogt i suppe eller anvendt som erstatning for kål.
Når der ikke var mere tobak kunne røllike bruges i stedet for. Ligesådan hvis humlen var sluppet op, kunne nogle folk finde på at bruge røllike til ølbrygning.
Hvis man lagde lidt røllike i sengetøjet kunne lopperne finde et andet sted at være.(BU)
Cikorie (Cichorium intybus)
Cikorie blomstrer fra juli til september måned.
Roden blev tidligere brugt tørret, knust og ristet som kaffeerstatning. En drik, der nok er mest kendt fra 2. verdenskrig. Men faktisk har cikoriekaffen før været så populær, at den truede importen af kaffe fra de danske kolonier, hvorfor kongen d. 17. december 1790 forbød importen af cikoriekaffe til København. Også cikoriens blade har været brugt som erstatning, nemlig for tobak.
Som middel mod betændelse har planten gavnlig virkning. Den kan også bruges til at blande i dyrefoder (især gavnlig for grise). I madlavning kan den bruges som salat.(BU)
Lådden dueurt (Epilobium hirsutum)
Planten blomstrer i juli-august. Bladene bruges til the. Unge blade bruges i suppe, de koges som kål eller spinat. Unge rodskud kan spises som asparges. Rødderne kan også bruges til brødbagning.
Frøfnuggene af dueurt har man tidligere brugt til at spinde lysevæger, strømpegarn og huer. Af selve frøene kan man presse olie.
Bladene er blevet brugt til at hele sår.
Den vokser ved mølledammenes bredder. (BU)
Prikbladet perikon (Hypericum perfonatum)
På randen af de øverste blade og på bægerbladene sidder sorte kirtler, der indeholder harpiks. Når man holder dem op mod solen, ser de helt gennemhullede ud. Derfor bliver den kaldt prikbladet. Den blomstrer i juli- august.
De ikke udsprungne knopper bruges til fremstilling af kryddersnaps, som får en flot rød farve.
Den har haft en udbredt anvendelse som lægemiddel både til dyr og mennesker. Den er også forbundet med trolddom. Særlig virkningsfuld mente man den var, hvis planterne blev indsamlet ved St. Hans ved midnatstid. Planten bruges stadig i naturmedicin. (BU)
Vild gulerod (Daucus carota)
Planten blomstrer i juni – august. Rodnettet består af en kraftig, lodret jordstængel, som fortsætter over i en dybtgående pælerod.
Alle plantens dele, men især den hvide rod, lugter behageligt af gulerod. Planten er stamform til den dyrkede gulerod.
Blomsterskærmen lukker sig i fugtigt vejr, hvad der adskiller den fra andre skærmplanter. Den kendes også på enkelte mørkerøde blomster midt i skærmen.
Både frø og selve planten har været anvendt mod sygdom. (BU)
