Blomster i maj
Majblomst (Maianthemum bifolium)
En smuk lille plante, der ikke er til at tage fejl af. De hvide blomster, de 2 hjerteformede blade med nerver på langs af bladet og små hår på undersiden sammen med den hvide blomsterstand, der i øvrigt er meget vellugtende, gør, at der ikke er noget at tage fejl af.
Om efteråret får majblomst 5- 6 mm. store røde bær. Spis dem ikke, da de er giftige – kan bl.a. give hjerteproblemer.
På Trente Mølle har vi kun fundet planten et enkelt sted, hvor der til gengæld er en pæn lille bestand. Kig efter den i umiddelbar nærhed af den primitive lejrplads.
Desmerurt (Adoxa moschatellina)
Lille uanselig plante, man skal kigge godt efter i skovbunden, hvor den gror i en god muldbund på et skyggefuldt sted. På Trente Mølle er den ikke særlig almindelig, men den findes i et par små bestande tæt ved den bagerste mølledam. Blomsterhovedet, der godt kan virke firkantet, består i virkeligheden af 5 små grønne blomster, hvis man kigger efter.
Planten lugter af moskus eller desmer. Begge dufte er ifølge ”Ordbog over det danske Sprog” stoffer, der tidligere blev brugt i parfumeindustrien, og som skulle lugte nogenlunde ens. Det ene stof fik man fra moskusoksen, det andet fra desmerdyret.
Spidsløn (Acer platanoides)
Går man fra Trente Mølle op mod det nye bålhus, står der på venstre hånd nogle enkelte spidsløn. Spidsløn er et mellemstort træ i familien med ahorn, men modsat denne er træet naturligt hjemhørende i DK. Således har man fundet en boomerang fra stenalderen, der er lavet af spidsløn.
I starten af maj, før løvspring, kan man opleve, at træet blomstrer med sine halvskærme af gulgrønne blomster. Træet skulle først kunne blomstre, når det er omkring 25 år gammelt. Første gang vi lagde mærke til, at det blomstrede på Trente var i 2010. Blomsterne er fyldt med nektar og besøges derfor rigtigt gerne af mange forskellige slags insekter. Blomsterne er således vigtig næring i foråret for bl.a. bierne. På billedet her ses, hvordan myrerne har travlt med at samle forråd i blomsterne.
Skov-Forglemmigej (Myosotis sylvatica)
Med sin smukke blå blomst og sin gule midte, er det en blomst,man næppe overser, når man går en tur på Trente Mølle, omend den her kun findes i et ret begrænset omfang. Der findes i DK flere forglemmigejarter, hvoraf dog Skov-Forglemmigej sammen med Eng-Forglemmigej er de to med den største blomst og klareste blå farve. Det ejendommelige navn skyldes, at blåt er troskabens farve, og blomsten udtrykker i blomstersproget håbet mellem elskende om ikke at blive glemt.
Der er mange myter om, hvordan blomsten har fået sit navn. En af dem fortæller: ”at da Gud havde skabt væksterne og givet dem navn, kom en lille blomst fra bækken og sagde, at den var blevet glemt. Vorherre svarede: Jeg glemmer dig ikke, og du vil heller aldrig glemme mig, for dit navn skal være Forglemigej” (Brøndegaard: Folk og Flora bind 4). Skal man tage det til troende, så er det nok Eng-forglemmigejen, der har lagt navn til de andre.
På grund af sin symbolske betydning har blomsten været meget anvendt i litteraturen, og specielt i guldalderen var den en af de mest brugte planter i poesien. Også som symbol for flere foreninger har og er den blevet brugt. Den mest kendte er nok LEV – Udvikling for Udviklingshæmmede (tidl. Evnesvages Vel), der har blomsten som deres symbol og bl.a. bruger den i forbindelse med deres årlige indsamlingsdag – Forglemmigej-dagen.
Løgkarse (Alliaria petiolata)
Løgkarse er let at kende på lugten. Bladene på stænglen er formet som små hjerter med takker. Hvis du gnider dem mod fingrene, dufter de kraftigt af løg. Løgkarse vokser i skoven, gerne langs skovveje, fordi den gerne vil have lidt lys. Den blomstrer i maj-juni måned.
Planten smager både af løg og karse. Den kan bruges som krydderi, i salat eller suppe. De unge blade smager bedst. De grønne frøskulper er også anvendelige.
Løgkarseblomsterne er vigtige for mange insekter, og den er en vigtig foderplante for flere sommerfuglearter f.eks. Aurora.
Løgkarse bruges i naturmedicin mod mange forskellige sygdomme.
(BU)
Skovmærke (Galium odoratum)
Planten er en velduftende skyggeplante. Den er blevet anvendt mange steder i folks stuer, fordi den dufter godt, og nogle mener også, at den bringer held med sig. Man hængte buketter eller kranse op under loftet, på væggen eller i vinduet. Fattige folk har tjent lidt penge på at binde kranse af skovmærker og sælge dem på torvet eller ved at gå rundt og banke på dørene.
Hvis skovmærkerne om sommeren duftede særlig meget, var det et varsel om, at regnen snart ville komme. Som medicin er planterne blevet brugt både til dyr og mennesker. Mod hoste og mavesmerter eller som fodbad. Hvis en ko havde dårligt yver, lavede man nogle steder et afkog i øl og eddike, som man brugte til at bade yveret i. Til snaps kan denne plante bruges, og den kan også tilsættes vin. (BU)
Benved (Euonymus europaeus)
Denne busk blomstrer i maj – juni måned. Blomsterne er ganske små og gulgrønne. De indeholder en del nektar og bestøves af mindre insekter. Den er føde for hjorte, ligesom solsorte og sjaggere æder frøene. Men hele planten er giftig for mennesker. Frøene er flotte og farvestrålende. Der sidder 4 orangerøde frø i en kapsel, som er lyserød. Plantens unge grene er firkantede, og barken er lys.
Veddet er meget hårdt og ofte anvendt til husflidsarbejde. Man har f.eks. brugt træet til fremstilling af skeer. Børn har trukket frøene på snor til perlekranse. (BU)
Svaleurt (Chelidonium majus)
Blomstringstid: maj-august.
Hele planten indeholder gul-orange mælkesaft og er derved meget let af kende. Saften er giftig, men trods det meget brugt som lægemiddel i gamle dage. Den er formentlig ført til Danmark af munkene, der brugte såvel rod, blade og blomster som medicin bl.a. mod øjensygdomme. Saften virker pupilsammentrækkende. Planten er derfor også tidligere blevet kaldt klarøje. Det fortælles at svalerne tog saft fra planten og dryppede i ungernes øjne, så de fik et bedre syn og derved blev bedre til at fange insekter.
Det fortælles også, at hvis man anbragte den i vindueskarmen, så kunne den holde fluerne væk.
Frugten er en lang smal kapsel, og frøene er meget olieholdige. Derfor er myrerne meget interesserede i dem og slæber dem med tilbage til tuen. På den måde får planten held med at sprede sig.
Den karakteristiske orange-gule saft.
Gyvel (Cytisus scoparius)
Denne plante blomstrer lige fra april-august.
Den har rigtigt mange anvendelsesmuligheder. Ofte bruges den som vildtskjul og til foderplante især til glæde for harer og fasaner. Den bruges også som læplante til at værne om andre planter. Dens kraftige rodnet kan fastholde jorden på skrænter.
I det jyske siger man, at jorden er frugtbar, hvor gyvelen vokser; den samler nemlig kvælstof.
På varme, tørre sommerdage kan man høre de tørre sorte ærtelignende frøkapsler rasle, hvis man støder ind i busken. Frøkapslerne kan springe op med et smæld.
Man har tidligere bundet koste af risene og benyttet grenenes taver til sækkelærred og papir.
Frøene bruges til kaffeerstatning, og blomsterne og blomsterne kan syltes i eddike. Knopperne spises som salat.
Trods alle disse anvendelsesmuligheder bliver planten holdt nede, fordi den breder sig rigtig hurtigt og kvæler andre planter. Så har du kræfter i overskud, når du møder den på din vej, så hiv den op
Hvis gyvelen et år blomstrer rigtig meget, varsles et frugtbart år.
(BU)
Døvnælde (Lamium album)
Planten vokser ofte på skyggefulde steder. Bruges den til farvning, bliver garnet gult. Børn suger nektar af det lange kronrør. Unge blade kan anvendes i madlavningen. Tidligere har man brugt tørrede blade til at drøje mel med.(BU)
Guldnælde (Lamiastrum galeobdolon)
Vokser i store grupper, da jordstænglerne er hurtigvoksende. Den findes i løvskov og blomstrer i maj juni.
Hvis du gnider bladene mod hinanden med fingrene, afgiver de en ubehagelig lugt. (BU)
