Lærk (Larix sp.)

I Danmark findes tre arter af lærk. Europæisk Lærk blev indført i 1761, mens Japansk Lærk blev plantet i Forsthaven i 1889 og sat til salg fra 1890. Ret hurtigt blev den europæiske lærk angrebet af lærkekræft, som skyldes svampen Lærke-frynseskive (Lachnellula willkommii). Træer med lærkekræft får sår og knuder på stamme og grene og risikerer at dø. Det viste sig, at lærkekræft ikke angreb Japansk Lærk, men da denne ikke giver samme kvalitet af tømmer som den europæiske, besluttede danske skovfolk at krydse de to. Resultatet var Hybridlærken, som blev nævnt første gang i 1927 i Skovforeningens Tidsskrift.

I Trente Mølles have står der et lærketræ, som ligner en Hybridlærk. I oktober/november måned bliver nålene gule og falder af. Lærken er nemlig det eneste nåletræ i Danmark, som smider nålene. Nålene fra lærketræet er de nåle, som er længst tid om at blive nedbrudt, efter at de er landet på jorden. Så dem kan vi have glæde af længe. De nye nåle kommer frem i slutningen april samtidig med, at lærken blomstrer.

Hos lærken sidder han- og hunblomster på samme træ, dog hver for sig på små, korte skud. Hanblomsterne sidder i små, gule kvaste og vinden fører pollen til hunblomsterne på et andet træ. Hunblomsterne ligner små, lilla kogler. Den lilla farve optager varmen fra solen og holder på den, hvilket er vigtigt for udviklingen af hunblomsterne og senere udviklingen af frøene inde i koglen.

I det hele taget er lærk (europæisk) god til ”at holde varmen”. Den kan tåle temperaturer helt ned til -50 grader og findes derfor ret højt oppe i alperne. Selvom det ikke er så højt et træ (rekorden findes i Schlitz i Tyskland, det er målt til 53,8 meter), så kan lærk blive temmelig gammelt. Et lærketræ i Val Malenco i Italien er blevet målt til at være mindst 980 år gammelt. De ældste lærketræer i Danmark findes i Tinghus Plantage i Gribskov, hvor der står en bevoksning af europæisk lærk anlagt af den tyske forstmand J.G. von Langen i 1776.

Tømmeret fra lærken er meget holdbart og er derfor blevet brugt meget til alt fra master, dæksplanker og spanter på skibe til moler, sveller og møllevinger. Lærken har trods sin korte tilstedeværelse i Danmark også fundet vej ind i folkemedicinen. Her på Faaborg-egnen er en the af lærkekviste og hvidløg blevet brugt mod åreforkalkning.

Også forskellige organismer har fundet ud af at bruge lærken til noget. 121 arter af svampe er tilknyttet lærk (heraf 7, der har en stærk præference for den). Derudover kommer 81 arter af insekter og mider, som lever af lærken, hvoraf mindst 52 arter danner miner eller galler. Vi har dog endnu ikke fundet galler på ”vores” lærk.