Bøg
Bøgegalmyg (Mikiola fagi)
Denne 4-10 mm høje og spidse galle ses meget ofte på bøg. Gallen, der først er grøn og senere, især på solsiden, rød, er meget hård og yder med dens 1-1½ mm tykke væg god beskyttelse for larven. Denne galle er i øvrigt meget speciel ved, at galler som indeholder en hanlig larve er tydeligt mindre og slankere samt ofte lysere, end en galle, der indeholder en hunlig larve. Gallen på dette billede, taget på Trente Mølle, er usædvanligt røde.
Skovtroldegalmyg (Hartigiola annulipes)
(Sym. Oligotrophus fagineus og Phegobia tornatella)
En anden almindelig galmyg på bøg er bøgeblad-galmyggen. Den er lige så almindelig som bøgegalmyggen, men de den er knapt så i øjnefaldende, overses den måske lettere. Gallen der er op til 6 mm høj og 1-2 mm tyk, når den er klar til at klække i august, er tæt besat med hår. Tidligere på sæsonen er gallen mere rund, og ikke så lang. Hårene skifter fra lys grøn til rødbrun. Inde i gallen findes en hvid larve.
Bøgefiltgalmide (Aceria nervisequa)
Denne bladgalle danner hårfilt langs bøgebladets nerver og altid på oversiden. Ofte vil meget store dele af bladet være dækket.
Gallen er først hvid, men vil senere bliver mere eller mindre brun. Bladet her er fotograferet i midten af juni.
