I de fleste tilfælde er det et insekt der har lagt et æg, og værten/planten reager ved at lave en eller anden mere eller mindre genkendelig udvækst – der gror rundt om ægget.  Tit vil man med lethed både kunne finde larver og pupper i gallerne, og det kan ofte være vigtigt ved bestemmelsen.
Det er i langt de fleste tilfælde en galhveps eller galmyg der forud sager galler, men også fluer, bladlopper og en del andet kan have være på spil.
Særligt svampe kan også lave en del galler, her er der jo som ikke tale om at der bliver lagt et æg, men svampen laver misdannelse på værten, som vi så kan se og finde. Det bedste og mest kendte eksempel er nok heksekosten på birk, der skyldes svampen Taphrina betulina.

Heldigvis er rigtig mange af gallerne meget specielle og finde kun på en enkelt eller måske et par forskellige planter. Så når man skal bestemme galler, starter man altid med værten.  Så finder du en galle på et bøgetræ, så tryk på bøg og se om du kan finde noget der ligner i vores lille gennemgang. Tjek også teksten.  Nogle værter har kun som f.eks. bøgen tilknyttet ret få galledanner, mens andre som eg og pil har rigtig mange. Det gør det naturligvis ikke lettere.

Måske er du heldig af vi har fået den med, men sagt med det samme der findes der rigtig mange galler, som vi endnu ikke har med. Men vi udbygger løbende.  Så du er meget velkommnet til send og skriv til os hvis du finder noget interessant. Det er en uhyr spænde verden, hvor der endnu er meget at opdage..  God jagt.