Hvornår Trente Mølle er opstået, eller hvorfra dens navn stammer, lader sig næppe dokumentere, men ordet ”Trante” betyder ifølge ”Dansk dialekt leksikon”: ”en lille vejrmølle hvorpå mel males”. Selv om Trente Mølle oprindelig var en vandmølle, må man formode, at navnet stammer herfra.

Det er sandsynligt, at den er opstået sammen med de omkringliggende landsbyer, hvis navne alle ender på ”rup”, hvilket henviser til vikingetiden.

Her omtales vandmøllen for første gang med sikkerhed som bestående af ”én damm og én quern”.

Den synes at være bygget i tilknytning til en storgård, nemlig det, der senere blev til Østrupgård, Fyns ældste beboede hus.

Østrupgård købes af Jørgen Steensen Brahe, Hvedholm. I grevskabet ”Brahesmindes” arkiv kan ses, at Trente Mølle i 1632 hørte under herregården Østrupgård, og helt indtil 1874 var det fæstebønder, der boede på Trente Mølle.

Her kan der ligeledes læses om, hvordan man dengang afregnede et lejemål. I 1632, hvor fæstebonden hed Christian Møller, står der, at han skulle yde ”10 ørter mel af møllen, og for et stykke af herregårdens jord skulle der ydes ½ otting smør og et lam” (en otting er det samme som 14 kg i vore dages vægtangivelse, og 10 ørter mel er ca. 1750 kg).

I disse 66 år havde Trente Mølle sin storhedstid, hvor der blev drevet store arealer fra omkringliggende gårde, og det er interessant at se, at navne fra dengang stadig findes på generalstabskortet, og navne afledt deraf bruges i daglig tale i dag. F.eks. Haugsted – Haugbæklumd – Bjærkemark – Bjærkegården – Stagebjerg – Stavbjerg – Holgård – Holgarnien, osv.

I de følgende hundrede år ved vi ikke ret meget. Men følgende fremgår af de gamle skifte- og fæsteprotekoller:

21/03 1737 skiftede Michael Møller, gift med Mette Nielsdatter

04/08 1739 skiftede sønnen Poul Michelsen, gift med Karen Rasmusdatter

15/02 1739 fæstede Hans Jacobsen

01/05 1749 fæstede Jens Ditlevsen

24/05 1752 Hans Andersen, gift med Mette Madsdatter

Hans  Wollenberg ”der var mekaniker, vist nok fra Hvedholm, blev indkaldt her til landet fra Norge, og han har så nok senere fået Trente Mølle som fæste som løn for, hvad han har udrettet på godset”.

På samme tid var der også en vandmølle i Gl. Stenderup længere nede ad åen, og omkring 1800 var de to møllere kommet på kant. Det fortælles, at da en mand engang kom til møllen i Gl. Stenderup, kunne han ikke få sit korn malet, da der ikke var vand nok i dammen. Manden, der kendte forholdet mellem de to møllere, lovede så mølleren i Gl. Stenderup at han nok skulle skaffe ham vand. Han gik til mølleren på Trente Mølle og fortalte, at mølleren i Gl. Stenderup havde alt for meget vand. Hans Wollenberg på Trente Mølle svarede så, at så måtte man nok skaffe ham noget mere, og så lukkede han for alvor op for sluserne.