Hans Hansen Wollenberg fik fæstebrev på Trente Mølle i 1806. En af sønnerne, Niels, blev en dygtig møllebygger og han byggede både en ny vandmølle og vindmøllen, som blev bygget i 1872.
Wollenberg var en meget driftig og opfindsom mand, og folk kom langvejs fra for at se hans nye opfindelser inden for mølleriet. Men de fik nu ikke meget at se, for alle de nye ting var omhyggeligt tildækkede.

Hans Hansen Wollenberg var gift to gange, og da han døde i 1823, var hans anden kone kun 32 år. Hun måtte skifte med børnene og kunne ikke betale alle afgifterne. Det ville derfor være godt med en formuende mand, og en kone fra Gl. Stenderup blev sendt til Brobyværk Mølle for at fri på hendes vegne til møllersvenden Rasmus Hansen.

Brylluppet kom så hurtigt i stand, at Wollenbergs yngste søn blev født i det nye ægteskab.

Den nye møller Rasmus Hansen fik fæstebrev i 1836. Han var en dygtig møller og fik f.eks. indlagt en skallekværn. Tidligere kunne man nok male gryn, men ikke helt befri dem for skallerne, så der hang lidt skaller ved grynene, som blev kaldt ”rumpegryn”. Da det også ofte kneb med vand nok til vandmøllen, byggede han også en hestemølle.
Hestemøllerne, hesteomgangen eller hesterundgangen kom tidligt til Danmark, og den tidligst beskrevne er fra 1247.
Hestemøllerne bestod af et stort vandretliggende tandhjul, der gennem en udveksling drev en roterende aksel under gårdspladsen og ind i laden, hvor den drev selve kværnen eller andre redskaber.
Hestemøllerne var i 1800-tallet meget almindelige, og de fleste gårde havde deres egen heste- eller oksedrevne mølle. Nogle gårde byggede et hus omkring møllen, så heste og tjenestefolk kunne arbejde i tørvejr. En sådan bygning kan ses i Den Fynske Landsby.
Hestemøllerne var ikke særlig rentable, da det var dyrt at drive dem, og kapaciteten var lav. Fordelen ved disse møller var dog, at de kunne køre uanset vejret, der i perioder satte vind- og vandmøller ud af drift.

Efter Rasmus Hansen bliver sønnen Christen Rasmussen Trentemøller fæstebonde på Trente Mølle i 1863.
Han bliver gift med Petrine Larsen Lund fra Knabegården på Øster Hæsinge Mark.
I 1866 bliver vandmøllen ombygget, og et nyt vandhjul på 6 alen bliver opsat (1 alen = 62,77 cm.) Det nye hjul var således 3,77 m i diameter. Bækken bliver ved denne ombygning ligeledes uddybet.

I 1868 installeres en dampmaskine på 4 hk fra Allerup Maskinfabrik i Odense. Samtidig blev der fra Frankrig hjemtaget en ”franskkværn”, så man i forbindelse med florsigteværket kunne male flormel, der solgtes til kunder langt uden for den normale kundekreds. Tørreovnen og maltkøllen, hvor den spirede malt til ølbrygning blev tørret, blev nu flyttet fra møllehuset og over i
hestemøllelængen, hvor hesterundgangen blev nedlagt.

Christen Rasmussen Trentemøller køber en mark øst for landevejen, og i sommeren 1872 byggedes der på denne møllebakke en hollandsk vindmølle med et vingefang på 30 alen (18,9 m).

Det er Christen Rasmussen Trentemøllers halvbroder Niels, som er en dygtig møllebygger, der opfører denne mølle. 

Christen Rasmussen Trentemøller køber Trente Mølle med tilliggende til ren ejendom. Han får i 80erne ret til navnet ”Trentemøller”. 

I 1875 købte han tillige 15 tdr. land af Jens Eriksen, Ny Stenderup, oprindeligt Mosegården i Gl. Stenderup. Efterhånden kom den tilhørende jord til møllen op på ca. 80 tdr. land = 441.280 kvadratmeter (en tønde land = 5516 kvadratmeter).
En tid efter solgte han dampværket til jernstøber L. Jensen i Fåborg. Dampmaskinen blev altså nedlagt efter blot 6 år, idet vindmøllen i 1872 tilførte megen ny energi.

Ligeledes blev der i 1874 støbt en cementbeholder ved den hellige kilde i haven. Herfra blev der ført en vandledning, udført i saltglaserede rør, til stuehuset, mælkestuen og stalden. Anlægget vakte megen opsigt på dette tidspunkt, da det var ret enestående på landet. I mange år hentede den nærliggende herregård Østrupgård sit vand til forbrug fra denne vandledning.

Trente Mølle tegnet som den så ud ca. 1885.

Et nyt stuehus med bageri bygges. Bageriet startede op i maj 1887 og udviklede sig i årenes løb til et stort bageri, som betjente kunder spredt over et areal med 7 til 8 km radius fra Trente Mølle.
Det blev indrettet sådan, at man fra vandmøllen kunne trække brødæltemaskine, centrifuge og kærne.

I og for sig var Trente Mølles beliggenhed ikke gunstig for større drift af mølleri, da hele den nærmeste omegn havde dårlig jord og som følge deraf var spredt bebygget, ligesom det bakkede landskab lagde store hindringer i vejen for møllekørslen, der udelukkende besørgedes af møllen. Al kornet måtte nemlig hentes og i formalet stand atter bringes tilbage til kunderne. Da disse fandtes over et stort areal omfattende landsbyerne Vester Hæsinge, Øster Hæsinge, Sandholtslyndelse, Ny og Gl. Stenderup, Håstrup, Østrup, Kistrup, Horseballe m.fl., var det en meget vidtløftig kørsel. ”Trentemøller” dør i 1898 og hans enke i 1900.

Den originale told-kop fra Trente Mølle med segl og årstal.