Timian

Galmiden/fløjlsmiden Aceria thomasi
Desværre har denne galle ikke noget dansk navn, men på engelsk hedder den Thyme Gall-Mite og på svensk timjangallkvaster – så et godt bud ville være Timian-Galmide på dansk.

Den opdages ved, at knoppen ikke udvikler sig og springer i blomst, men bliver til helt tætte og hårede knopper. Ser man godt efter inde i knoppen – det kræver nok lidt forstørrelse – ses en masse små galmider. Findes på forskellige former for vild timian, men kan den også findes på de forskellige have-timianer?
Arten er ikke helt almindelig, og regnes for forholdsvis sjælden i DK.